Camilla Ottesen er netop sprunget ud som nydanser i 'Vild med dans'.
Men når finalen af TV 2s dansekonkurrence er færdig, vender den tidligere tv-vært tilbage til skærmen – i front.
Camilla Ottesen skal nemlig være ny vært på et TV 2 Charlie-quizformat, der i mange år har haft Christian Degn som vært.
»Jeg skal være vært på 'Ordet er mit', det har jeg lige fået lov til at sige i dag,« jubler tv-værten, da B.T. møder hende efter 'Vild med dans'-premieren.
Du har fået fejet Christian Degn af pinden så?
»Det har jeg ikke gjort, det er der nogle andre, der har gjort, jeg er bare blevet spurgt, om jeg ville det, og det ville jeg rigtig, rigtig gerne, så det var dejligt!« siger Camilla Ottesen.
Til december vender hun således tilbage som tv-vært, når hun skal optage en ny sæson af det aktuelle quizprogram.
Det bliver hendes tilbagevenden som tv-vært, efter hun sidste år blev fyret som fast vært på Viaplay efter 15 år. Læs mere om det HER.