En 21-årig mand kom sent fredag aften alvorligt til skade, da hans bil endte i et træ.

Ulykken skete på Rugårdsvej i Harndrup på Fyn. Det skriver TV2 Fyn.

Øjenvidnet Anker Pedersen, der var til stede kort efter ulykken, fortæller til mediet:

»Jeg kan se, at der holder – eller hænger – en bil oppe i nogle træer og er krøllet sammen. Den har været kørt ned ad en lille skrænt og rammer så en jordvold, hvorefter den letter og må være fløjet over i træerne, for der er ingen hjulspor de sidste 20-30 meter.«

Anker Pedersen, der selv bor på Rugårdsvej, fortæller til TV2 Fyn, hvordan han, da han hørte ulykken ske, skyndte sig ud på vejen.

Her så han ikke bare bilen i træet, men også en anden bil med fire unge mænd, der ringede 112.

Efter ulykken måtte den 21-årige skæres fri, før han kunne hastes på hospitalet.

Fyns Politi rapporterer, at bilinspektører har afsluttet deres afhøringer i sagen og er i gang med at kortlægge hændelsesforløbet.