Et Ryanair-fly på vej fra Manchester i England til Sandefjord i Norge måtte nødlande i Göteborg.
De 152 passagerer ombord fik sig en ubehagelig oplevelse, efter piloterne meldte om fejl på fartmåleren samt om brændstofmangel.
»De er lige landet, og alt gik godt. Redningstjenester og en ambulance er nu i lufthavnen,« siger redningsleder Anders Lännholm til avisen.
Avisen skriver desuden, at flyet var over Sandefjord, da problemerne opstod, men det er uklart, hvorfor man fløj til lufthavnen Landvetter i Göteborg og ikke til Gardermoen i Oslo, der lå tættere på.