Både politi og brandvæsen er lørdag eftermiddag rykket talstærkt ud til et område i Nordvest i København.
Her er flere patruljer, flere brandbiler, ambulancer og en akutlægebil til stede omkring Rovsingsgade og Sigynsgade.
Det fortæller B.T.s medarbejder på stedet.
En del mennesker er stimlet sammen ude foran en opgang for at følge med i, hvad der sker.
Vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer fortæller til B.T., at det er en omgang »madlavning, der er gået galt«.
»Der er noget olie, der er brændt på og har givet røgudvikling i en lejlighed. Der kom sort røg ud af vinduerne.«
»Beboerne er blevet tilset,« oplyser vagtchefen og tilføjer, at politiet har forladt stedet igen.
Ingen er kommet til skade.