Når Søren Just lukker øjnene og tænker på den skæbnesvangre dag i marts 2021, er der særligt tre flashbacks, der går igen.
Der er flashbacket, hvor hans far – Peter Møller Just – kommer ud af døren med et jagtgevær og peger det mod Sørens storebrors hoved.
Så er der flashbacket, hvor faren løber efter Sørens mor, Elin Frank Just, sigter det oversavede jagtgevær mod hende og trykker på aftrækkeren.
Og så er der dét, der gør mest ondt:
Flashbacket, hvor Søren ligger og forsøger at vriste jagtgeværet ud af sin fars hænder, mens han kigger hen på sin storebrors kone, der har moren i armene.
»Hun ånder ud! Hjælp mig,« skriger storebrorens kone.
Søren er tydeligt påvirket, når han gennemgår de tre flashbacks og skal tænke tilbage på den 27. marts 2021.
Eller som man også kan navngive dagen: Den værste dag i Søren Justs liv. Den dag, hvor han mistede sin mor.
Han har indvilget i at fortælle om tabet i forbindelse med B.T.s fokus på kvindedrab. Alene i år har der været 16 sager, hvor politiet arbejder ud fra teorien om, at en kvinde er blevet dræbt.
To måneder før Elin Frank Justs død havde hun taget tilløb til det, der havde været et årelangt ønske: At gå fra sin mand gennem 40 år.
Hun kom hjem fra arbejde en januardag i 2021, pakkede sin taske, skrev en note og forlod deres fælles hjem.
Men den beslutning var 61-årige Peter Møller Just alt andet end enig i.
De efterfølgende måneder var fyldt med chikane og trusler fra Peter Møller Just mod både hans kone og utallige familiemedlemmer.
»Jeg har grædt så meget, nu er det jeres tur til at græde,« skrev han blandt andet til et familiemedlem cirka én måned før drabet.
Et familiemedlem kontaktede også i den periode politiet og fortalte, at Peter Møller Just havde skrevet et selvmordsbrev. Derfor tog politiet ud og konfiskerede den 61-årige mands jagtvåben.
Det skulle dog vise sig, at han havde fremskaffet sig et nyt, da Elin Frank Just, hendes to sønner og en række andre familiemedlemmer og venner ankom til ægteparrets fælles hus den 27. marts 2021.
»Min far var gået med til at lave en bodeling, men vi var nervøse for, at der ville ske noget, så derfor var vi så mange. Og desværre blev vores frygt jo bekræftet,« siger Søren Just til B.T.
Sammen med sin storebror og mor gik de tre op til huset.
»Først ville han have os ind i huset til et familiemøde, men det vidste jeg godt, at vi ikke skulle. Så kom han ud af døren med et jagtgevær i hænderne og pegede mod min storebrors hoved,« fortæller Søren Just.
»Tror I for helvede ikke, at jeg er alvorlig?,« sagde faren.
Søren forsøgte at hoppe op på ryggen af sin far for at fravriste ham geværet, men da geværløbet pludselig pegede mod hans hoved, slap han.
Herefter løb faren efter Elin Frank Just, der var løbet væk. Han indhentede hende og skød hende én gang i ryggen.
Peter Møller Just blev herefter – med geværet i hånden – forsøgt overmandet af sine sønner.
»Bagefter slog jeg min far i hovedet med geværet, og så fik vi pacificeret ham. Ellers tror jeg, at han havde skudt flere,« siger Søren Just og fortsætter:
»Da vi efterfølgende var med politiet inde i huset, var det for mig tydeligt, at han havde forberedt sig og nærmest lavet et dødshus. Der var økser, knive og hammere i skuffer i flere rum, en stol midt i rummet med strips ved siden af og et håndklæde med en sok for enden, som jeg forestiller mig var tænkt som en form for lyddæmper.«
I dag er det over fire år siden, at Søren Justs mor blev skudt og dræbt foran øjnene af ham.
Han tænker efter eget udsagn på sin mor hver time og beskriver hende som »verdens bedste menneske«.
Faren, der blev idømt 14 års fængsel for drabet, får af sin søn følgende beskrivelse: »Det værste afskum af den menneskelige race.«
Når Søren Just gerne vil fortælle sin historie, handler det om, at hans mor i det store billede kun er én ud af utallige i en uhyggelig statistik om kvindedrab.
»Det her er en kurve, der skal knækkes, og selvom der er flere initiativer på vej, så mangler der meget,« siger Søren Just og fortsætter:
»En af de ting er at snakke mere om det – derfor gør jeg også det her. Så kan det være, at der sidder nogen kvinder eller familiemedlemmer og agerer på noget, som måske minder om min mors situation. Der dør alt for mange kvinder i Danmark.«
