Boligmarkedet i Danmark er netop nu vildt og voldsomt. Boligejere overalt i landet har svært ved at få armene ned.
Priserne på fast ejendom kender i øjeblikkelig kun én vej. Det er opad. Friværdierne vokser i lommen på boligejerne.
Men, hvad nu, hvis man ikke kom tidligt nok til festen? Hvad gør man, hvis man gerne vil ind på et boligmarked, hvor selv små lejligheder koster mindre formuer?
Det kan 27-årige Sif Reese tale med om. Som mange andre unge mennesker fra hele Danmark forsøger hun desperat at komme ind på det attraktive marked for andelsboliger.
Efter fem års søgning efter drømmeboligen tager hun mere drastiske metoder i brug for at tilkæmpe sig en andelsbolig i København.
For hun har særligt mærket, at hun som tilflytter har svært ved at få fat i en andelsbolig, og derfor udlover hun en dusør på 10.000 kroner til den person, der giver den afgørende ledetråd til en bolig.
»Det er ikke optimalt med en dusør, og jeg er heller ikke glad for at udlodde den. Men det er det, jeg kan gøre for at skille mig ud fra mine konkurrenter,« siger Sif Reese til B.T.
»Den nemmeste måde at få en andelslejlighed på er at vokse op i København med forældre og et bagland, der har skrevet én op. Jeg er fra Svendborg og flyttede til København for ti år siden,« siger hun.
Efter fem år med følehornene ude, hvor to år har været aktiv søgning, er det stadig ikke lykkedes at få fat i én.
»Jeg har forsøgt at gøre mig de rigtige forbindelser ved at være meget til stede digitalt. Så har jeg været frækkere, end jeg plejer at være, og forsøgt at flette min søgning ind i samtaler med særligt ældre københavnere,« forklarer Sif Reese.
»Det er efterhånden nået til, at jeg har et flosset nervesystem. Min største erfaring er, at folk gerne vil hjælpe, men det er altid lige på målstregen, det glipper. Jeg vil gætte på, at jeg har været tæt på at få 20 lejligheder i min søgning,« siger Sif Reese.
Oftest har hun oplevelsen af, at boligen er endt med at gå til et familiemedlem eller en person, der har fortrinsret.
»Jeg forstår det godt, for hvis jeg havde en kusine, ville jeg vælge dem fremfor en fremmed. Og typisk er det også nogen, der har stået på venteliste,« siger hun.
Det er andelsboligforeningens medlemmer, som selv bestemmer, hvilke principper der skal gælde for ventelisterne.
Sif Reese fortæller, at hun godt ved, at nogle kræver penge under bordet, hvis man vil have lov til at købe en andelsbolig. Og selvom hun synes, at det er et udtryk for dårlig moral, forstår hun fristelsen.
Er du blevet bedt om at betale penge under bordet for en andelsbolig? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv direkte til B.T.s journalister på mirj@bt.dk. eller saem@bt.dk
»Jeg synes, det er vildt ærgerligt, at vi er nået til det sted. Men jeg har så meget lyst og behov til en fast base, at jeg ikke vil kunne udelukke at gøre det for det rette sted,« forklarer hun.
»Jeg sætter slet ikke nogen krav til antal kvadratmeter, eller hvor det skal være, for at folk ikke tænker, at jeg søger for smalt. Jeg prøver at have en så ydmyg tilgang som muligt, og at jeg efterhånden har gjort alt, hvad jeg kan,« siger Sif Reese.
Efterhånden er det en måned siden, at Sif Reese satte dusøren på højkant. Indtil nu har den ikke bragt hende tættere på en bolig, men Sif Reese fortæller, at hun ikke har mistet håbet og leder videre.
B.T. fortsætter i den kommende tid dækningen af det eksplosive boligmarked, hvor overpriser i forbindelse med bolighandler er et velkendt fænomen.
Har du oplevet at måtte betale overpris for en ejerbolig? Eller kræver du måske selv overpris for at sælge din egen bolig? Så skriv direkte til B.T.s journalist på saem@bt.dk
