Kim Larsen er død. Han nåede at blive 72 år gammel.


Samtlige Kim Larsens seks børn og hans kone siden 2001, Liselotte Kløvborg Larsen, var samlet om den 72-årige ikoniske danske musiker, sangskriver og nationalskjald til det sidste.

Børnene fik han med sine nu tidligere hustruer, Mariann og Hanne, samt med konen Liselotte Kløvborg, som han flyttede til Odense for at danne par med, og som er mor til de to yngste, Hjalmer og Lui.


18.000 danskerne har tændt lys for Kim Larsen søndag. Det viser deltagerlisten til en begivenhed på Facebook, som vil samle danskerne om netop dette.

Hele eftermiddagen og aftenen har folk delt billeder af lys i vinduet og skrevet takkeord til den folkekære musiker eller delt bidder af hans sangtekster.


Minderne om Kim Larsens sidste koncerter er ikke til at tage fejl af, da B.T. talte med to fans, der var til to forskellige Kim Larsen-koncerter i løbet af sommeren.

»Han leverede en fantastisk præstation, hvor han spillede alle de gode gamle sange, man gerne vile høre,« fortæller Mette Green Elsborg fra Svendborg.


Dagen igennem har danskerne lagt blomster, øl og cigaretter forskellige steder i Danmark. På billedet ses et skilt, som er stillet op på Christianshavn Torv i København.

Kim Larsen er død 72 år gammel. Kim Larsen sov stille ind søndag den 30. september 2018. Blomster, øl, smøger og bananer er lagt på Christianshavns Torv i København til ære for danskernes nationalskjald.
Kim Larsen er død 72 år gammel. Kim Larsen sov stille ind søndag den 30. september 2018. Blomster, øl, smøger og bananer er lagt på Christianshavns Torv i København til ære for danskernes nationalskjald. Foto: Martin Sylvest
Vis mere


I Odense er der søndagen igennem kommet folk forbi i en lind strøm i den smukke og ydmyge Claus Bergs Gade i H. C. Andersen-kvarteret i hjertet af den fynske hovedstad.

Folk har lagt blomster og stillet øl for at mindes musikeren.


Sangeren Michael Falch har skrevet et digt til Kim Larsen, som han har delt på Facebook.


På Christiania har graffitimalerne været i gang for at hylde Kim Larsen.


Flere tusind mennesker har tilmeldt sig en begivenhed på Facebook, hvor de vil tænde lys for at mindes Kim Larsen.

Mange nøjes dog ikke med at tænde lysene, men deler også billeder af dem på det sociale medie, ofte sammen med en lille bid sangtekst eller en tak til sangeren og hans populære musik.


Kim Larsen får også plads i sportens verden. I pausen i kampen mellem Esbjerg og AGF var der Kim Larsen-kavalkade.


For 14 år siden talte B.T. med den dengang 58-årige Kim Larsen om døden:

»Naturligvis tænker jeg meget på døden. Jeg forstod den ikke, da jeg var dreng. Det gør jeg nu. Det fylder mig med et stort vemod. Altså at min afsked nærmer sig. Men jeg er ikke bange for at dø. Overhovedet ikke.«


Over 22.600 Facebook-brugere har skrevet en hilsen til Kim Larsen & Kjukkens Facebook-side. I kommentarfeltet kan man blandt andet finde Odenses tidligere mangeårige borgmester Anker Boye (S).

'Æret være Kim Larsens minde. Tak for alle de dejlige sange. Tankerne går til familien - Kondolerer,' skriver Anker Boye.


Kim Larsen er ud over sin musik kendt for at protestere mod alt fra EU og rygeforbud til kongehuset.


Danskerne vil søndag aften tænde lys i vinduerne for at mindes den folkekære sanger. På få timer har over 17.000 Facebook-brugere tilmeldt sig begivenheden, som vil markere dagen, hvor Kim Larsen gik bort.


Sangerinden Pernille Rosendahl har flere gange spillet Kim Larsens sang 'Langebro'.


I forbindelse med Kim Larsens 70-års fødselsdag skrev B.T. en artikel, hvor vi listede 70 ting, du nok ikke vidste om nationalskjalden.

'25. Han har skrevet en stribe stærke sange til andre kunstnere, eksempelvis 'Amanda' til Rock Nalle, 'Se Venedig og dø' til Lone Kellermann og 'I Kongens Have' til Bamse.'


Statsminister Lars Løkke Rasmussen har skrevet mindeord om Kim Larsen.


Skuespiller Birgitte Raaberg, også kendt som Susan Himmelblå, mindes Kim Larsen og deres arbejde sammen.


Falkoner Teatret 10. december 1982. Gasolin's sidste optræden sammen.
Falkoner Teatret 10. december 1982. Gasolin's sidste optræden sammen. Foto: Torben Christensen
Vis mere


Ud over de mange kendte, der deler deres sorg på sociale medier, er en del danskere mødt op ved Kim Larsens hjem og hans stamværtshus for at vise en sidste respekt.

To af dem er brødrene Anders og Thomas Grønnegaard Hansen, der begge var meget berørte. De stillede en elefantøl ved nationalskjaldens opgang.


Musiker Pernille Rosendahl skriver:

'Det, der ikke måtte ske, er sket. Kim Larsen er død. I går sang jeg 'Langebro' ved 2 forskellige arrangementer. Det nummer får altid folk i total kontakt med sig selv. Tak for sangene. Tak for flabetheden. Tak for at minde os om alle livets sider. Far Vel fine Kim.'

Musiker Nikolaj Koppel skriver:

'Hvil i fred, Kim Larsen. Få sangskrivere indrammer den danske folkesjæl, som du gjorde. Dine melodier vil leve videre i mange generationer.'

Fodboldstjernen Kasper Schmeichel skriver:

'Hvor er det sørgeligt at høre, Kim Larsen er død. Er vokset op med hans sange. Den mest ikoniske danske musiker nogensinde.'

Politiker Pia Kjærsgaard skriver:

'Det er meget trist at læse, at Kim Larsen er gået bort. Jeg tror ikke, at nogen anden dansk sanger og sangskriver har lavet så mange fantastiske sange, som har betydet så meget for så mange af os. Kim Larsens bidrag til den danske sangskat er helt unikt. Hans sange kan man i dén grad kalde for folkeeje. Som menneske var han altid helt sin egen. Der kommer aldrig en ny Kim Larsen. Æret være hans minde. Og tak for de mange, mange vidunderlige sange.'

Musikeren Rasmus Seebach skriver:

'Så blev der stille...
En sorgens dag for dansk musik.
En sorgens dag for dansk kultur.
Ja, en sorgens dag for hele Danmark.
Tak for musikken, Kim Larsen.'

Overborgmester i København Frank Jensen skriver:

'Den folkekære christianshavner, københavner og dansker Kim Larsen er død. Kim fik et alt for kort liv, kun 72 år, men livet blev levet fuldt og helt. Vi har alle fået overleveret et musik- og tekstunivers til det meste af vores liv: Ved lejrbålet, i skoleklassen, til familiefester har vi skrålet med på Kims sange. Vi har mistet en af de største i vores land. I dag går mine tanker til Kims familie, der har mistet meget mere end os. Senere i dag, når jeg kører over Langebro, går mine tanker til dem alle. Æret være Kims minde.'

Journalist Clement Kjersgaard skriver:

'Kim. Vi har ændret hele gæstelisten til programmet i aften for at tale om Kim Larsen.'

Politiker og journalist Lykke Friis skriver:

'Hvor blev der pludselig stille... tak for sangen, Kim.'

Tv-vært Puk Elgaard skriver:

'Soundtrack til så mange menneskers liv. Sikke en gave, Kim Larsen har været. Tak for det hele. Rest in power, gamle kriger. Og mange tanker til familien.'

Dj Pelle Peter Jensen skriver:

'Hvil i fred til den absolut største!'

Radiovært Jacob Ege Hinchely skriver:

'Og nu var så øjeblikket, hvor der blev stille. Nu var det forbi. Desværre. Hvil i fred, Kim Larsen.'

Frisør Dennis Knudsen skriver:

'Kim Larsen - Om lidt bli'r her stille.'

Sportsjournalist Henrik Fallesen skriver:

'Jeg spurgte engang Kim Larsen, om hans kæft var lige så stor i virkeligheden, som den så ud på forsiden af hans album. 'Haha, den er sgu da meget større!,' svarede han og trak med fingrene nærmest mundvigene helt op til begge ører. Hvil i fred, din gavflab. Og tak for musikken.'

Forfatter Morten Pape skriver:

'“

''Vi er dem, de andre ikke må lege med/vi er det dårlige selskab' sang Kim Larsen og fik en hel generation af amagerkanere i Sundby Idrætspark til at føle sig set og hørt. Nu blev der stille. Nu er det forbi. Tak, Larsen.'

Rapperen Jokeren skriver:

'Tak for kampen, chef!! Det gjorde du sgu rigtigt godt!! Både hver dag og midt om natten. Hvil i fred!'

Generaldirektøren i Røde Kors, Anders Ladekarl, skriver:

''Om lidt bliver her stille' - nu er der blevet stille. Kim Larsen er død. Tak for sangen. Æret være hans minde.'

Radiovært Sisse Sejr-Nørgaard skriver:

'Kim Larsen tog mig i hånden som barn, og nu slap han så taget. Tak for soundtrack til livet. Må der være smøger, brune værtshuse og evigt stemte guitarer, hvor end du lander.'

Danser Cecilie Lassen skriver:

'KIM? ... hvad gør vi nu?'

YouTube-stjerne Kristine Sloth skriver:

'Vi har idag mistet et kæmpe stykke af Danmarks historie og vores hidtil absolut største musiker. Min første koncert og første idol. Tak, for alt du har givet til folket, samt til min barndom. Rest in peace, Kim Larsen.'

Journalist Lucia Odoom skriver:

'Tak til Kim Larsen. Du var vores allesammens.'

Flemming Moldrup fra 'Kender du typen?' skriver:

'Tak for denne gang, Kim Larsen.'

Musiker Pato Siebenhaar skriver:

'Ingen ord, bare et simpelt tak.'

Forfatter Svend Brinkmann skriver:

'Tak for alt, Kim Larsen! Vi kunne alle sammen rigtig godt lide dig og dine sange. Jeg kunne i hvert fald.'

Skuespiller Laura Elisabeth Christensen skriver:

'Kære Kim
Du har været soundtracket til min barndom. Jeg har haft så mange gode og lykkelige stunder med din stemme og musik som en kæmpe del af dem. Du vil blive savnet. Hvil i fred.'

Sangerinden Oh Land skriver:

'Kim Larsen! Kan slet ikke forstå, at du kan dø. Du vil for evigt blive spillet i mit hjem.
Hvil i fred. Jeg skruer helt op for din stemme.'

Europakommisær Margrethe Vestager‏ skriver:

“Rabalderstræde er en gade, hvor den slet, slet ikke får for lidt ...” må du få det hele, hvor du er nu. Tak for flabetheden og kærligheden. Hvil i fred, Kim Larsen.'

Politiker Anders Samuelsen skriver:

'Kim Larsen, lyden, stemmen, musikken, manden. Han var, ja, baggrundstæppet og lydsporet til vores liv. Han var den danske folkesjæl: anarkisten, den evige drillepind, den følsomme sjæl, provokatøren. Plus den poetiske åre. Fik du set det, du ville? Fik du hørt din melodi? Tak.'

Skuespiller Paprika Steen skriver:

'Håber, dit Rabalderstræde findes deroppe. Du har betydet så meget for os alle ! Hvil i næsten fred og lidt rock'n'roll, elskede Kim Larsen.'

Komiker Uffe Holm skriver:

'Sikke en trist dag. Kim, du vil være savnet.'

Skuespiller og danser Silas Holst skriver:

'Jeg er tom for ord!!!  Men tak for alt det, du har givet - et helt livs soundtrack! Det er mærkeligt at være SÅ berørt, da jeg aldrig har mødt dig, men det er jeg. Priser mig lykkelig for, at jeg nåede at stå i Tivoli for nylig og synge med... du vil blive savnet, men din musik lever gudskelov videre! Det er i dag et vejr, et solskinsvejr... men skyet som bar' fan'!'

Tv-vært Chris Pedersen skriver:

'»Hold nu kæææft« råbte Kim Larsen ad mig, da jeg var barn. Han havde familie på min barndomsgade og gad ikke lytte på legende børn. #RIP.'

Musiker Barbara Moleko skriver:

'Hvil i fred.'

Skuespiller og sangerinde Maria Lucia skriver:

'Tak for alle sangene, som har sat et enormt og uforglemmeligt aftryk i vores nationalsjæl, følelse af fælleskab i dansk kulturliv og personligt - i min barndom. Tak, fordi du fik mig til at danse, grine, lytte, lære, mindes og inspireres - din musik vil for altid være noget af det bedste, som er sket, og jeg håber, du ved, hvor stor en indflydelse du har haft på en hel generation af mennesker og dem, som kommer efter...  hvil i fred, du skønne mand... '

Musiker Christopher skriver:

'Den aller største. Vi bøjer os i støvet og siger tak for dansen, melodierne, teksterne og minderne.'

Radiovært Mads Steffensen deler et citat:

Studievært Lasse Sjørslev skriver:

'Hans betydning kan ikke overvurderes. RIP Kim Larsen.'

Musiker Thomas Helmig skriver:

'Savner dig allerede. Tak for det hele.'

Politiker Uffe Elbæk skriver:

'Et musikkapitel er slut. En historiefortæller af format har forladt scenen. Danmark er blevet en afgørende popkunstner fattigere. Kim Larsen er død. Og dermed er en stemme, en lyd, en nerve - som for mig var indbegrebet på 70'ernes København - død. Tak for alt det, du gav os. Tak.'

Politiker Mette Frederiksen skriver:

Han har givet os 'Rabalderstræde', 'Midt om natten', 'Papirsklip', 'Susan Himmelblå' og så uendeligt mange flere. Nu er han desværre gået bort. For mig en af de største. En ægte dansk nationalskjald.
Kære Kim Larsen. Jeg håber, du fik set det, du ville. Hørt din melodi. Takket være dig, har de fleste af os danskere i hvert fald fået en helt særlig melodi.'

Vejrvært Peter Tanev skriver:

'RIP. Kim Larsen. Jeg er vokset op med dig og dine sange. Lige nu tænker jeg på denne txt 'Når mit regnskab skal gøre op, tror jeg, Vorherre får en prop' fra 'Den lige vej'.

Musiker Jesper Ninzer skriver:

'Go rejse'