Må man sige 'bøsserøv'? Det spørgsmål har B.T. stillet en bøsse, en sexolog og en sprogforsker. For hvor går grænsen for, hvad man må sige i 2022?
Da B.T. i en YouGov-måling for to år siden spurgte danskerne: 'Er det okay at bruge ordet 'bøsserøv' som skældsord', svarede 23 procent af de danske mænd 'ja'. Men da vi for nylig stillede præcis det samme spørgsmål til danskerne, var det hele 32 procent af de danske mænd, der svarede 'ja' på spørgsmålet.
Dét kommer bag på 22-årige Frederik Raul Riis, der er homoseksuel:
»Det viser, at det stadig er et tabu at være homoseksuel.«
Udviklingen overrasker ikke sprogforsker Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn:
»Jeg sporer et ulmende oprør mod den identitetspolitik, der har hærget de seneste år, og som har sendt sprogpolitiet på overarbejde. Måske er folk blevet trætte af, at alt skal være så korrekt,« siger hun.
Ifølge B.T.s nye YouGov-måling mener 55 procent af alle danskere, at det er svært at vide, hvad man må sige og ikke må sige af frygt for at krænke lgbt+-personer.
»Måske ser vi et ulmende oprør, hvor folk vil have lov at sige ting, som ikke er ment som diskrimination, men som er udtryk for drilleri,« siger Marianne Rathje.
Frederik Raul Friis har intet imod ordet 'bøsse', men når det bliver sat i forbindelse med 'røv', 'får det en ond betydning', har han tidligere sagt til B.T.
Men ifølge sprogforskeren er det lige så omsonst at forbyde ordet, som det er at forbyde følelser som vrede og hævngerrighed.
»Vi bruger skældsord til at svine andre til. Det er ord, der spiller på et tabu, og meningen med dem er netop, at de ikke er uskyldige.«
Skældsord rammer altid nogen og er værre end bandeord, der ikke går ud over nogen, siger Marianne Rathje:
»'Idiot' er synd for dem, der ikke er så kloge. 'Klamme so' er synd for kvinderne, og 'psykopat' er synd for de psykisk syge.«
I 2021 endte tennisspilleren Holger Rune i en shitstorm efter at have råbt 'bøsserøv' efter en argentinsk modstander. Tidligere er håndboldtræneren Klavs Bruun Jørgensen kommet i problemer, da han kaldte en spiller for bøsse, mens fodboldspilleren Viktor Fischer har oplevet, at modstandernes fans har råbt 'bøsserøv' efter ham på banen.
Ifølge Marianne Rathje bruges ordet til at signalere, at modtageren er en tøsedreng – 'at han ikke er en rigtig mand'. Det betyder til gengæld ikke, at modtageren er homoseksuel, og ordet er ikke rettet mod homoseksuelle, siger hun.
»'Bøsserøv' er bare et skældsord. Lad være med at tage det personligt,« lyder hendes bedste råd til homoseksuelle:
Og netop den taktik tror Frederik Raul Friis, at alle homoseksuelle forsøger sig med:
»Skulle jeg blive stødt, hver gang nogen råber eller sender mig et blik, ville det ikke være sjovt at være en flamboyant ung mand som mig,« siger han.
»Men hvorfor er det egentlig os, der skal vende den anden kind til? Hvis vi som minoritet begyndte at udstille majoriteten, ville der jo lyde et ramaskrig.«
Sexolog Lene Stavngaard, der er national chef for Sex og Samfund, er enig i, at det handler meget lidt om seksualitet, når mænd råber 'bøsserøv' efter dommeren på en fodboldbane:
Alligevel synes hun, at det er »forstemmende, at hele 32 procent synes, det er i orden, for råberiet er bestemt ikke harmløst«, mener hun.
Det er ikke sikkert, at mændene selv ville råbe det:
»Men det er en indikation på, at de ikke ville gribe ind, hvis de hører ordet brugt – og dét er et problem. For der er fortsat lgbt+-personer, der oplever diskrimination i hverdagen, og der sker stadig hadforbrydelser i Danmark.«
Eller som Frederik Raul Friis siger:
»Er man 15 år og bøsse, tør man måske ikke springe ud, hvis folk bruger ordet i flæng, og der er SÅ meget had rettet mod, hvem man er.«
At flere mænd synes, at det er okay at bruge skældsordet, er ifølge Lene Stavngaard bevis på, at det er »vigtigt at stå vagt om rettigheder omkring køn og identitet, for de er ikke velerhvervede«.
»Så længe der bliver råbt bøsserøv på fodboldbanen eller i skolegården, har vi ikke gjort op med diskrimination i hverdagen, og dét har en betydning for mange lgbt+-personers trivsel,« siger hun.
