Der er ingen vej uden om.
Selvom københavnerne generelt vil slippe billigere for de prisstigninger, som lige nu rammer alle danske husstande, så skal hovedstadens indbyggere også budgettere med en større elregning.
Det er uanset om adressen er i lejlighed eller hus. Prisberegninger fra SEAS-NVE viser, hvor stor en ekstraregning københavnerne skal forberede sig på.
Mens beboere i lejligheder på op til 80 kvadratmeter således skal regne med en prisstigning fra 2020 til 2021 på 1.100 kroner, så skal husejere med op til 130 kvadratmeter forvente en prisstigning på 2.200 kroner.
Beregningerne fra SEAS-NVE tager udgangspunkt i forbruget i konkrete boligtyper. Et større hus på over 130 kvadratmeter vil med et forbrug på 6.000 kilowatt timer (kWh) eksempelvis få en prisstigning på 3.300 kroner.
»Det er noget, man vil lægge mærke til, medmindre du virkelig formår at omlægge dine forbrugsvaner,« siger privatøkonom hos Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
Hun forklarer, at størrelsen af ekstraregningen til strøm især afhænger af, om boligen er opvarmet med el eller fjernvarme.
Således er de københavnere, der får opvarmet boligen med en eldreven varmepumpe, mere sårbare end dem, der i de kommende kolde måneder opvarmer hjemmet med fjernvarme.
»Fordelen for københavnerne er, at de er koblet meget op på fjernvarme. Til gengæld har mange københavnere sommerhuse, som oftest bliver varmet op med el, og det trækker i den anden retning,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Ifølge beregningerne fra SEAS-NVE vil et sommerhusejere med et forbrug på 2.000 kWh få en prisstigning på 1.100 kroner.
Når priserne stiger uanset boligformen, skyldes det i høj grad faktorer, som ingen kan gøre noget ved, fortæller privatøkonomen.
»Der er mange forklaringer, der alle bidrager til at drive priserne i vejret. Det har blandt andet ikke regnet så meget i Sverige, og det har betydning for Danmark, fordi svenskerne eksporterer deres strøm fra vandkraft hertil,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Nedbørsmængderne har også været mindre i Norge. Det har mest betydning for jyderne, fordi energien fra vandkraft strømmer denne vej via elnettet. Københavnerne får i højere grad deres strøm fra Sverige, forklarer privatøkonomen.
Derudover er priserne på CO2-kvoter også steget kraftigt. Omkostningerne ved at producere strøm på fossile brændsler er derfor steget.
»Noget af den regning bliver sendt videre til forbrugerne,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Der er flere råd til, hvad man kan gøre for at minimere elregningen.
Hvis man eksempelvis skifter halogenspots og glødepærer ud med LED-pærer, så bruger man kun 25 procent af den strøm, en glødepære bruger, lyder det fra SEAS-NVE.
Der er også god grund til at kigge på de hårde hvidevarer. De står for 34 procent af det samlede forbrug i en husstand.
En fryser er typisk indstillet til minus 18 grader. For hver grad temperaturen falder yderligere, stiger elforbruget med to til tre procent.
Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen kan det også være en god idé at programmere sin tørretumbler til at starte om natten. Ganske enkelt fordi prisen typisk er lavere her.
Øst for Storebælt var prisen ved midnat natten til onsdag 89,58 øre for en kWh. Klokken otte om morgenen var prisen 198,88 øre for en kWh.
