Det skulle havde været en romantisk vielse med en stor festmiddag for venner og familie. Et drømmebryllup.
Det fik coronakrisen ødelagt.
I stedet blev det et hverdagsbryllup, som brudgommen Rikko Steengaard kalder det.
»Alt gik galt. Det er ærgerligt, når det er ens store dag, som man har set frem til,« siger han.
Med nye tiltag fra regeringen var bryllupsplanerne blevet ændret uge for uge, men trods modgang og meget besvær blev 42-årige Rikko og hans ægtemand, 24-årige Jefford, alligevel viet til hinanden lørdag i Frederiksberg Kirke.
Præsten var udstyret med håndsprit, og kirkebænkene stod tomme for mennesker.
Gæstelisten var nemlig nødsaget til at være langt kortere, end de oprindeligt havde håbet på.
Det har siden tirsdag ikke været tilladt at være mere end ti personer samlet til et arrangement, og det samme gælder de danske kirker. Til Rikkos bryllup betød det, at også præsten, kirketjeneren, pianisten og fotografen talte med i regnestykket.
Men giftes skulle de. Det var nødvendigt, for at de overhovedet kunne være sammen i Danmark nu.
Forberedelserne begyndte tilbage i januar, hvor kæresteparret besluttede at blive gift.
De havde kendt hinanden i to år og vidste, at de ville holde et bryllup og erklære sig hinandens. Jefford er fra Filippinerne og arbejder i Danmark, og en vielse ville gøre det nemmere for dem at blive sammen i landet. Mens corona stadig kun var en epidemi i Kina, valgte de at brylluppet skulle stå den 30. maj.
De skulle vies på rådhuset og efterfølgende holde fest på Skt. Petri Hotel for 40 gæster.
Ringene blev bestilt, og alt var, som det skulle være. Men det ændrede sig.
Først blev Jeffords arbejdskontrakt opsagt før tid, hvilket betød, at han ikke kunne være i landet efter 2. april. Festen blev omarrangeret og datoen skubbet en måned frem til slutningen af marts.
Derefter begyndte coronavirussen for alvor at krydse europæiske landegrænser med skræmmende hast. Få uger senere var epidemien også blevet et dansk problem.
Det endte med, at statsminister Mette Frederiksen onsdag 11. marts gik på talerstolen for at annoncere nogle vidtrækkende tiltag for at beskytte landet.
Det offentlige Danmark blev sendt hjem, og på et splitsekund røg den borgerlige vielse i vasken.
»Så var gode råd dyre. Hvad skulle vi så gøre,« spørger Rikko.
Det viste sig heldigvis, at Frederiksberg Kirke stadig udførte vielser, begravelser og dåb.
»Vi vidste ikke, om de ville have os. Jefford er katolik, og vi er homoseksuelle,« forklarer Rikko.
Præsten var dog både venlig og hjælpsom, da de talte sammen i forrige uge. Han gjorde dog opmærksom på, at de seneste regler betød, at de maksimalt kunne være 50 mennesker i kirken.
»Det var fint for os. Vi ville få kirken for os selv og begyndte at sende nogle af invitationerne ud til et lynbryllup.«
Det vigtigste, vielsen, var reddet på målstregen. Problemerne var dog langt fra ovre.
Kort efter aflyste restauranten, hvor deres selskab skulle spise, på grund af bekymring for coronavirus. Selv om Rikko og Jefford hurtigt fandt et andet sted, som ville tage imod deres selskab, så varede det ikke længe.
Tirsdag aften gik Mette Frederiksen endnu en gang på talerstolen med nye tiltag. Regeringen havde besluttet midlertidigt at lukke alle frisører, caféer og restauranter. Det betød, at Rikko pludselig ikke længere kunne blive klippet før sin store dag, og deres festmiddag ude i byen blev også annulleret. Det samme gjorde deres bryllupsinvitationer.
»Jeg havde på ingen måde troet, at vi ville ende her med coronavirus, da vi planlagde brylluppet. Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det ville kunne udvikle sig så slemt,« siger Rikko.
Festen var nu helt aflyst. Det måtte i stedet blive takeaway hjemme i Rikkos stue ligesom mange andre danskere på en almindelig lørdag aften. Kun vielsen var tilbage – den mindst mulige af slagsen i en mennesketom kirke.
»Jeg er glad for, at vi overhovedet kunne blive gift, men det blev ikke det, som vi havde håbet på. Vi har ikke kunnet dele det med vores venner, så det er lige før, at det ikke rigtig er blevet fejret,« siger Rikko.
»Coronakrisen har fjernet fokus fra det romantiske, men nu har vi hinanden. Det er det vigtigste. Mange er også hårdere ramt end os for tiden, så vi forsøger bare at få det bedste ud af det.«
Trods de mange uforudsete omstændigheder forlod de arm i arm kirken som gifte mænd.
Midt i de kaotiske coronatider vandt kærligheden alligevel den sidste sejr. Havde de haft muligheden, ville Rikko dog gerne have udskudt brylluppet. Festen har de besluttet at vente med, og det samme gælder bryllupsrejsen, selv om turen var planlagt og billetterne bestilt.
»Det er nu udskudt på ubestemt tid. Alt er så usikkert, som det kan blive for tiden.«
