En halv million danskere modtager snart en antistoftest som led i befolkningsundersøgelsen "Vi tester Danmark".
Men testen har vist sig at være utilregnelig, ligesom at testkittet ikke er CE-godkendt til, at borgere selv må gennemføre priktesten derhjemme.
Det skriver Politiken onsdag.
CE-mærkning er fabrikantens eller importørens angivelse af, at et produkt overholder EU-lovgivningen.
De mange test stammer fra april, hvor Region Hovedstaden købte 1,4 millioner antistoftest fra danske Bestsellers partnerfirma i Kina for over 60 millioner kroner.
Men testen fra producenten Livzon viste sig at være for upræcis. Faktisk så upræcis, at de indiske sundhedsmyndigheder helt har valgt at kassere den.
Alligevel bliver 500.000 testkits snart sendt ud til danskerne, så de kan teste sig selv uden fagpersoner til at tjekke resultatet.
- Vi bruger de her test, fordi det er dem, vi har til rådighed, og fordi de kan gennemføres hjemme hos folk selv. Til diagnostisk brug er det enormt vigtigt, at vi har det fuldstændigt rigtige svar, men når vi laver en befolkningsundersøgelse som denne, kan vi leve med, at testen har en lidt lavere præcision, siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut (SSI) til Politiken.
Det er SSI og regionerne, der står bag undersøgelsen.
Robert Skov tilføjer, at SSI vil gøre det tydeligt for deltagerne, at resultatet alene giver en indikation på, om de har dannet antistoffer.
Politiken har talt med to eksperter, der undrer sig over, at myndighederne med åbne øjne udsender usikre antistoftests til ikke-godkendt hjemmetestning blandt så mange danskere.
Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet og medlem af regionsrådet for Liberal Alliance, siger til avisen, at han mener, at "projektet rejser nogle problemer både forskningsmæssigt og lægeetisk".
Imens vurderer Karen Angeliki Krogfelt, professor i medicinsk mikrobiologi ved Roskilde Universitet, at undersøgelsens metode og design skaber mange videnskabelige usikkerheder.
Enhedslistens sundhedsordfører, Peter Hvelplund, er bekymret for, at fejlsvar kan give deltagerne en falsk opfattelse af at være beskyttet mod coronasmitte. Især når testen ikke udføres af en fagperson, påpeger han.
- Vi risikerer, at der er nogle borgere, der benytter sig af testen, og som så får et falsk svar, hvormed vi så kan risikere, at de kommer til at handle efter, at de faktisk har antistoffer og derfor ikke skal bekymre sig om at blive smittet, siger han til Ritzau.
/ritzau/
