Seks personer mistede livet, og 16 er kvæstede efter en voldsom togulykke på Storebæltsbroen tidligt onsdag.

Nu har billeder inde fra selve toget set dagens lys.

Flere passagerer har fortalt om de voldsomme minutter omkring ulykken.

Passageren Simon Voldsgaard Tøndering beskriver over for Politiken, hvordan den kupé, han befandt sig i, var 'totalt smadret'.

Billeder inde fra ulykkestoget på Storebæltsbroen ser nu dagens lys.
Billeder inde fra ulykkestoget på Storebæltsbroen ser nu dagens lys.
Vis mere

»Pludselig begyndte toget at ryste for fuld skrue. Jeg så ud ad vinduet, hvor gnister sprang op fra siderne af toget. Og så begyndte alle ruder at springe, mens glasskårene fløj ind på os, og loftpanelerne slog sig løs. Og så blev alt sort,« fortalte han til Politiken.

Også Helle Rosager var om bord på toget, da ulykken skete.

Hun har forklaret B.T., hvordan hun oplevede sekunderne omkring den fatale ulykke.

»Der lød et kæmpe brag, og så blev vinduerne trykket ind. Jeg må have reageret på en eller anden måde, for jeg bukkede mig instinktivt fremover,« fortalte 40-årige Helle Rosager.

A train accident on Great Belt Bridge- Storebæltsbroen in Denmark. 6 passengers have died and at least 16 are injured. Debris from a freightrain on the upper bridge hit a passenger train on the lower bridge this morning on wednesday january 2nd 2018. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix). (Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix)
A train accident on Great Belt Bridge- Storebæltsbroen in Denmark. 6 passengers have died and at least 16 are injured. Debris from a freightrain on the upper bridge hit a passenger train on the lower bridge this morning on wednesday january 2nd 2018. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix). (Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix) Foto: Tim K. Jensen
Vis mere

Det kæmpe brag lød, da passagertoget kørte forbi et kørende godstog.

I toget opstod der kaos, forklarer hun.

»Jeg gik længere frem i toget, og jeg trådte hen over en, som jeg tror var.....,« siger Helle Rosager med henvisning til oplysningen om, at seks personer omkom i ulykken.

Også Simon Voldsgaard Tøndering forklarede over for Politiken, hvordan passagerer var tvunget til at træde hen over døde mennesker kort efter ulykken.