Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Dronebilleder, fyldige indslag i TV Avisen, Radioavisen, i flagskibsprogrammet 'Orientering' og artikler på dr.dk.

DR satte i slutningen af april fuld skrue på deres historie om, at godkendelsen af dumpningen af enorme mængder forurenet slam fra Lynetteholm ene og alene byggede på en ubrugelig 40 år gammel forskningsartikel fra USA.

Men nu erkender DR-boss, at dækningen var helt skæv.

»Her har vi ikke været dygtige nok,« siger chefredaktør i DR Thomas Falbe.

Thomas Falbe, chefredaktør i DR.
Thomas Falbe, chefredaktør i DR. Foto: Claus Bech Andersen
Vis mere

Transportminister Trine Bramsen og miljøminister Lea Wermelin blev efter DRs dækning straks kaldt i samråd, og her gentog Trine Bramsen sin tidligere udmelding om, at hun vil have dumpningen stoppet, blandt andet fordi eksperter over for DR havde sået tvivl om kvaliteten af myndighedernes miljøgodkendelse af dumpningen.

Der et bare et problem.

DRs historie holder ikke.

Det erkender Thomas Falbe i et interview med B.T., som i sidste uge henvendte sig til DR med en række kritiske spørgsmål til DR om den fejlbehæftede dækning, der har fået så store konsekvenser.

Transportminister Trine Bramsen ønskede på et samråd 31. marts i år ikke at gå i detaljer om Lynetteholmens økonomi. Hun har nu indkaldt medlemmer af Transportudvalget til en teknisk gennemgang af økonomien i det storstilede projekt.
Transportminister Trine Bramsen ønskede på et samråd 31. marts i år ikke at gå i detaljer om Lynetteholmens økonomi. Hun har nu indkaldt medlemmer af Transportudvalget til en teknisk gennemgang af økonomien i det storstilede projekt. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Thomas Falbe, jeres dækning af sagen bygger i hovedsagen på denne artikel, som I udgav på dr.dk 26. april: 'Miljøvurdering af Lynetteholm bygger på 40 år gammel forskningsartikel'. Mener DR, at rubrikken er retvisende, når sandheden er, at den omtalte forskningsartikel blot er en ud af en lang række referencer i miljøvurderingen, blandt andet omfattende undersøgelser af de lokale forhold udført af DHI (Dansk Hydraulisk Institut) samt viden om kvælstoffrigørelse fra store danske infrastrukturprojekter?

»Det mener jeg ikke var en dækkende rubrik (overskrift, red.). Den var for hårdt vinklet og unuanceret. Vi skulle have været mere præcise og også have oplyst, at der lå andet data til grund for den samlede miljøvurderingsrappport af konsekvenser af dumpningen af slam i Køge Bugt. Så det har vi været ude at rette i dag, og så gør vi det klart, at Rambøll (som står bag den samlede miljøvurderingsrappport, der er godkendt af Trafikstyrelsen, red.) skulle have været inddraget i dækningen fra starten.«

I artiklen skriver DR: »I rapporten kan man også læse, at konklusionen er baseret på 'omfattende studier'. Men DR har gennemgået rapportens baggrundsmateriale og kan afsløre, at der bag de omfattende studier gemmer sig en 40 år gammel artikel. Den er hentet fra en artikelsamling om næringsstoffers påvirkning af flodlejer i USA fra 1981.'«Mener DR, at dette er en korrekt og retvisende gengivelse af, hvordan miljøvurderingen er udarbejdet, når det tages i betragtning, at der er inddraget nye og lokale data i undersøgelserne, og at der er inddraget viden om frigivelse af næringsstoffer fra en række store danske infrastrukturprojekter, herunder fra Femern Bælt, Storebælt og Grådyb ved Esbjerg?

Grafik af, hvordan den kunstige ø Lynetteholmen kommer til at se ud, når den om 50 år står færdig.
Grafik af, hvordan den kunstige ø Lynetteholmen kommer til at se ud, når den om 50 år står færdig. Foto: Transport-, Bygnings og Boligministeriet
Vis mere

»Det bliver hurtigt en lang og teknisk diskussion, men det er ret tydeligt, at det skulle have været mere præcist og nuanceret gengivet, hvad miljøkonsekvensrapporten baserer sig på. Det er en fejl, og det er vi ude at beklage.«

»Når det er sagt, er det ikke en konklusion – konklusionen om kvaliteten af den samlede miljøvurderingsrapport – vi er nået frem til, men en konklusion, som en række eksperter er nået frem til på baggrund af det datagrundlag, de er blevet forholdt. Og deres vurdering er stadig, at det arbejde, der ligger til grund, ikke giver et retvisende billede af langtidskonsekvensen for havmiljøet i Køge Bugt. Det, jeg har været ude at rette, er, om vi har været tilpas ordentlige i vores journalistik: at materialet omfatter mere end den her ene amerikanske rapport fra 1981.«

I artiklen skriver DR: »De to amerikanere (forskerne bag den 40 år gamle artikel, red.) understreger, at hvis deres metode skal fortælle noget om dumpningen af slam i Køge Bugt, så kræver det, at man laver omfattende undersøgelser af de lokale forhold.« DR giver her indtryk af, at der ikke er lavet omfattende undersøgelser af de lokale forhold. Men DHI har netop lavet omfattende studier af de lokale forhold, og så har Rambøll sammenholdt disse med det amerikanske studie og viden fra andre store anlægsprojekter i Danmark i miljøvurderingen.

Hvorfor giver DR i artiklen indtryk af, at der ikke er lavet omfattende undersøgelser af de lokale forhold, når det er faktuelt forkert?

»Nu kommer jeg til at gentage mig selv. Det skulle vi have været meget mere præcise om fra begyndelsen.«

Nu kommer der et lidt teknisk og langt spørgsmål:

Blot en procent af næringsstofferne (N) fra slammet vil ifølge Rambøll over to år blive frigivet til havmiljøet. Det svarer til cirka 21 ton over to år eller cirka 11 ton/år. Til sammenligning frigives der ifølge Rambøll årligt 935 ton kvælstof fra land i Danmark til Øresund inklusive Køge Bugt og hele 10.000 ton fra Østersøen til Øresund inklusive Køge Bugt. Frigivet kvælstof fra klapmateriale fra Lynetteholm udgør altså en forsvindende lille del af den samlede mængde frigivet kvælstof. Desuden kompenseres næringsstoffrigørelsen fra dumpningen med spildevandsinitiativer. På den baggrund konkluderer Rambøll, at klapningen af slammet 'kun vil resultere i en ubetydelig påvirkning af vandområderne'.

Er DR på den baggrund enig i, at det er misvisende, når der i artiklen skrives:

»Bliver de (næringsstofferne, red.) opløst i vandet, kan det medføre algeopblomstringer, iltsvind og en række andre negative konsekvenser for havmiljøet. »Man får en negativ spiral, hvor vandet bliver mere og mere uklart, og forholdene på bunden for ålegræs og fisk bliver dårligere og dårligere. Så får man et generelt fattigere havmiljø,« siger professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager. Ifølge de danske eksperter vil næringsstofferne blive frigivet over tid, og derfor er det relevant at se på, hvordan havmiljøet reagerer på dumpingen over en længere periode.«

Det skal du spørge Stiig Markager om. Det er jo hans vurdering af konsekvensen af dumpningen af slam i Køge Bugt.

Men skal I ikke gå lige så kritisk til ham som til miljøkonsekvensrapporten. Der kan som journalist være en fare for, at man leder efter kilder, der underbygger ens vinkel på en historie?

»Enig. Selvfølgelig er det en risiko. Hvis vi havde afsøgt ti forskellige forskere og kun havde brugt de to, der stemte med vinklen, ville det være problem, men det er altså ikke tilfældet. Vi har tre-fire forskellige forskere, der siger det samme.«

»De forskere, vi anvender, har en anden opfattelse af langtidskonsekvenser af frigørelse af kvælstof (end Rambøll, red.). Men vi burde have bragt en historie med flere nuancer og partskilder (Rambøll, red.) med replik fra starten. Det havde selvfølgelig givet en anden toning og farve i den historie. Det er klart.«

Politisk har jeres dækning allerede haft konsekvenser. Der har blandt andet været samråd med transportminister Trine Bramsen og miljøminister Lea Wermelin. Hvordan har du det som ansvarlig redaktør med, at ministre og folketingspolitikere på blandt andet baggrund af jeres fejlbehæftede dækning nu overvejer at stoppe dumpningen af slam?

»Der skal være orden i vores penalhus, og det er også derfor, jeg har forsøgt at lave en meget tydelig rettelse af de fejl, jeg mener, vi har begået. Det har man kunnet høre og læse fra morgenstunden, og det vil man høre i 'Orientering' i eftermiddag og i TV Avisen i aften og 'Genstart' i morgen. Vi skal være lige så tydelige i rettelsen som i det første gennemslag på historien. Det bliver med en tydelig beklagelse. Her har vi ikke været dygtige nok.«

Det offentlig ejede selskab By & Havn, der er bygherre på Lynetteholm-projektet i Københavns Havn, har fremlagt et alternativ til dumpningen af slammet i Øresund.

Forslaget, som skal vedtages af forligskredsen bag Lynetteholm, går ud på at deponere de over to millioner ton forurenet slam på selve Lynetteholm og overdække det med jord.

Det vil fordyre projektet med omkring 320 millioner kroner.

Andre læser også