En stor del af danskerne kan ikke undvære deres mobiltelefon. Heller ikke på cyklen.

B.T. har været på gaden i København for at undersøge, hvor mange der bruger deres telefon, mens de kører på cykel.

Vi talte 33 mobiler på lidt mere end en halv time. Det vil sige, at vi så en cyklist med en mobil i hånden næsten hvert minut.

I Rådet for Sikker Trafik er man bekymret over den ændrede adfærd, mobiltelefonen har bragt med sig. Lisbeth Sahle, som er seniorprojektleder i rådet, synes, at 33 er et alarmerende højt antal.

»At I har observeret 33 cyklister, der cykler med deres mobiltelefon i hånden på lidt mere end en halv time, er helt vildt!. Det er et meget højt tal og i øvrigt ulovligt. Det er 33 mennesker, som ikke er opmærksomme i trafikken, i et område, hvor der er et virvar af cykler, biler, busser etc. Det er for mange. Og så er det i øvrigt ulovligt og udløser en bøde. Desværre er der nok en del af dem, der ikke er klar over, at det er ulovligt at køre med sin mobiltelefon i hånden,« siger hun.

For det er nemlig ulovligt. Hvis du bliver stoppet af politiet med mobilen i hånden, koster det 1000 kroner.

»Det er et stort problem, at cyklister bruger deres mobiltelefon, mens de cykler. At de tager mobilen op af lommen og kigger på den, når de cykler, betyder, at de ikke kan nå at se, hvad der sker forude i trafikken. Der skal bare få sekunders uopmærksomhed til, for at der sker en ulykke. Og cyklister er meget udsatte i trafikken,« siger Lisbeth Sahl.

Hun forklarer, at der er en vis risiko forbundet med at cykle med øjnene i mobiltelefonen. Man sætter sig selv i en situation, hvor man kan vælte og slå sig alvorligt. Det kan blandt andet medføre hjernerystelse eller det, der er værre.

Hvorfor ikke lade telefonen ligge?

Men hvorfor ikke bare lade mobilen blive i lommen? Læge Imran Rashid og forfatter til bogen 'SLUK' tror, at svaret er afhængighed.

»Det er et ubevidst impuls, og problemet er, når det er noget, man gør ubevidst, kan man ikke forebygge - der er ingen mental bremseklods, der stopper dig,« siger Imran Rashid.

Ifølge Imran Rashid er mobilafhængighed blandt danskerne gået hen og blevet livsfarligt. Vi kan ikke lægge den fra os.

»Når vi føler kedsomhed, hiver vi telefonen frem og giver den opmærksomhed, fordi vi har mistet evnen til at udholde kedsomhed. Uanset om vi cykler, putter vores børn eller kører på motorvejen,« siger han.

Ikke kun selvforskyldt

Da B.T. var ude for at tælle cyklister, der brugte deres telefoner, mens de cyklede, forsøgte vi forgæves at komme i kontakt med mange af dem. Flere af cyklisterne hverken så eller hørte os. De havde øjnene i telefonen og et sæt høretelefoner i ørerne.

Men selvom afhængigheden synes selvforskyldt, mener Imran Rashid, at også udbyderne af sociale medier har en finger med i spillet, når det handler om uopmærksomhed på cykelstien.

»En vigtig pointe: Mange af de her sociale platforme har et kæmpe ansvar, som vi ser det. Størstedelen af de mest populære sociale platforme spekulerer over at forme menneskers adfærd i forhold til hjernehacks, som desværre er så effektive, at vi ikke kan modstå dem,« siger han.

Det betyder, at både vores egne nyanskaffede vaner og påvirkningen fra platformene er imod os, når vi bevæger os ud i trafikken. Og det er til fordel for udbyderne.

»Vi er ved at miste grebet om virkeligheden. Vi er ved at udvikle os i en helt forkert retning, og det ikke er tilfældigt, at vi lever i en verden, hvor jo bedre du kan distrahere mennesker, jo mere tjener du.«

'Lad mobilen ligge i lommen'

'Lad mobilen ligge i lommen' er budskabet fra Cyklistforbundet.

Her arbejder man for, at de danske cykelstier skal være et rart og trygt sted at bevæge sig rundt. Derfor tager de også afstand fra, at nogle cyklister vælger at tage mobilen op af lommen på turen.

»Generelt oplever vi det som et problem og en udfordring. Folk føler, at de er nødt til altid at følge med i, hvad der sker. Det er en meget individuel kultur - en mig-kultur. Vi har fået en mangel på hensyntagen i trafikken,« siger Klaus Bondam, som er direktør i Cyklistforbundet.

Forbundet ønsker i fremtiden at udvikle kampanger, der skal sætte fokus på emnet. De mangler bare ressourcerne.