Hvis man har været på Roskilde Festival før, så er der mange nye tiltag at forholde sig til hos den genopståede festival.

En af de nye ting, som mange formentlig allerede har lagt mærke til, finder man ude på Roskilde Festivals campingområde.

Der er specifikt tale om den bro, som forbinder de to campingområder – Øst og Vest.

I årevis har den været et berygtet bindeled, som også har resulteret i mere end én skade gennem årene, mens den også er blevet brugt som affaldsdepot, mens folk i tusindvis har bevæget sig over togskinnerne mellem festivalens to campingområder.

Men i år på den genopståede festival er der et nyt tiltag.

Eller rettere sagt en ny bro.

Den gamle, åbne bro, med sine åbne trin, er afløst af en ny meget mere massiv udgave.

B.T. har spurgt Roskilde Festival, hvorfor man har lavet dette 'bro-skift'.

Roskilde Festival har fået ny bro som det afgørende bindeled mellem festivalens to campingområder.
Roskilde Festival har fået ny bro som det afgørende bindeled mellem festivalens to campingområder. Foto: Jeppe Elkjær
Vis mere

Og her lyder svaret, at broen er en, man har importeret fra udlandet.

»Broen, der kan bygges op og ned, er købt fra en hollandsk festival, der også har brugt broen på deres camping, men etableret en permanent bro. Derfor fik Roskilde Festival mulighed for at købe broen, der ud over et godt bæredygtighedsformål også er nemmere at bygge op og tage ned, end den gamle bro,« lyder det helt enkelt.

Om den nye bro også er anskaffet for at øge sikkerheden på det afgørende bindeled, står ikke klart.

Men det står klart, at nogle ukendte personer umiddelbart har tænkt, at den nye bro ikke var pæn nok i sig selv.

Derfor har de dekoreret den lidt ekstra:

Ukendte gerningspersoner har malet en rød penis på Roskilde Festivals nye bro mellem Øst og Vest.
Ukendte gerningspersoner har malet en rød penis på Roskilde Festivals nye bro mellem Øst og Vest.
Vis mere