64 ud af 175 medlemmer af Folketinget (minus de fire nordatlantiske mandater), der blev valgt for ca. et år siden, var nye.
Her er nogle af dem, der har skilt sig positivt ud, og som man skal holde øje med fremover - ifølge B.T.s politiske kommentator Søs Marie Serup.
Venstre:
I Venstres folketingsgruppe tømte man ikke rækkerne for talenter, som skulle være ministre. Der vendte de tilbage. For eksempel blev Tommy Ahlers valgt ind første gang i 2019 med et fantomvalg. Men i hvert fald to af de andre nyvalgte har gjort sig bemærket.
Morten Dahlin – tidligere formand for VU og medlem af Greve Byråd – er ordfører for ungeindsats og integrationsydelse. Mindre kan det næsten ikke blive, men han har på kun et år flyttet sig fra bagerste række til frontlinjen. Når Venstre har svært ved at finde balancen mellem det nye og det gamle, kan de passende vende sig mod Dahlin, som har et sikkert politisk kompas og dufter af noget frisk fremtid.
Den anden man skal holde øje med i Venstre er Marie Bjerre, advokaten fra Aalborg. Hun er ordfører for nogle lidt fluffy områder, nemlig bæredygtighed og verdensmål. Hun evner blandt andet den lidt svære disciplin at forene klimamål og kærlighed til landbruget, som om det var det mest naturlige i verden. Den slags evner er sjældne.
Socialdemokratiet:
Når et parti rykker i regering, rykker de største talenter ind i ministerkontorene, og ofte står der en lidt anonym folketingsgruppe tilbage. Alligevel er der faktisk en del af de de nyvalgte MF’ere fre S, der har gjort sig bemærket i det forgangne år.
Blandt dem er Lars Aslan Rasmussen, som har været medlem af Folketinget, siden han afløste Helle Thorning-Schmidt i 2016, men blev først selv valgt ind i 2019. Han er ligestillingsordfører og indfødsretsordfører – ikke ligefrem to ordførerskaber, der normalt vil føre til stor mediebevågenhed, men Aslan er god til at finde interessante sager at kaste sig ind i værdipolitisk.
Han står næppe til at blive minister, når der engang skal rokeres, men han har næse for de spændende sager, der skaber debat. Og det er værdifuldt.
En anden, man kan holde øje med, er Jeppe Bruus, som har fået en tungere post som retsordfører, og som derfor skal lægge arm med nogle af de mest erfarne på Christiansborg. Han er gået uimponeret til opgaven og ligner en, der har været der altid. Det er ret godt gået i det selskab.
SF:
SF gik markant frem ved valget i 2019 og blev blandt andet den folketingsgruppe med flest kvinder, så det er meget naturligt at holde øje med dem.
Halime Oguz blev valgt i Københavns Storkreds, men er nok mest kendt som blogger hos Berlingske eller som en frygtløs deltager i udlændige- og integrationsdebatten. Det er da også netop på det felt, hun bidrager med noget tiltrængt autenticitet på et felt, hvor SF med Pia Olsen Dyhr i spidsen har justeret kursen.
Men hold også godt øje med Signe Munk. Hun er valgt i Vestjylland og blev i øvrigt som kun 19-årig valgt i Viborg Byråd. I dag bestyrer hun den afgørende ordførerpost som klima- og energiordfører, hvor hun skal sikre, at SFs grønne ambitioner bliver indfriet. Og der er store forhåbninger til hendes evner, som for alvor vil bliver testet op mod klimaminister Dan Jørgensen.
DF:
Dansk Folkeparti havde som bekendt et katastrofevalg i 2019. Den slags betyder som regel, at der ikke bliver plads til nye ansigter i folketingsgruppen – endda ikke engang alle de gamle.
Men én mand trodsede tendensen i DF, nemlig Morten Messerschmidt, som blev valgt i Nordsjællands Storkreds – dog med noget mere beskedne stemmetal, end da han stormede i Europa-Parlamentet med over 400.000 stemmer. Og det skete vel at mærke på trods af Meld- og Feld-sagen, som endnu ikke er afsluttet. Og han belønner jævnligt de DF-vælgere, der stemte på ham.
Hans evne til at trække overskrifter er uden sidestykke. Også når de går i vejen for formanden.
Det Radikale Venstre:
På valgnatten festede De Radikale, som om de havde indtaget regeringskontorerne. De fik et godt valg og trak flere nye ansigter ind, men også gamle kendinge som Rasmus Helveg Petersen og Jens Rohde – tidligere politisk ordfører i Venstre. Sidstnævnte har især gjort sig bemærket.
Blandt de helt nye ansigter skal man holde øje med Kristian Hegaard, som er valgt i Nordsjællands Storkreds og det første medlem af Folketinget, som er kørestolsbruger. Hegaard er her, der og alle vegne og får det maksimale ud af sit ordførerskab som retsordfører.
Enhedslisten:
Enhedslisten fik ikke det bedste valg i 2019, men da regeringsmagten skiftede, lagde man ikke så meget mærke til det. Valgresultatet betød blandt andet et gensyn med en overordentlig spændende kvinde i form af Jette Gottlieb, der også var medlem af Enhedslisten første folketingsgruppe i 1994.
Men skal man fremhæve et nyt stort talent, må det uden tvivl være Rosa Lund, som dog tidligere har siddet i Folketinget fra 2011 til 2015 og under Johannes Schmidt-Nielsen barselsorlov.
Rosa Lund er retsordfører, udlændige- og integrationsordfører og demokratiordfører. I Enhedslisten svarer det til at vogte kronjuvelerne. Mange spår – helt oplagt – at hun kan være fremtidens politiske leder for Enhedslisten. Det er spændende, for hun har ikke den typiske virkeligt indignerede facon, som partiets ledere plejer at have. Rosa Lund har en særlig sødme, som gør, at man lytter intenst til, hvad hun siger.
De Konservative:
Det Konservative Folkeparti er et parti på vej fremad, og derfor blev folketingsgruppen udvidet med flere gode profiler, heriblandt en erfaren kvinde fra det østjyske i Mona Juul, som har solid erhvervserfaring. Det klæder det erhvervsvenlige parti.
Mona Juul har en hel byge ordførerskaber: By-, bolig- og bygningsordfører, erhvervsordfører, forbrugerordfører, it- og teleordfører og skatteordfører, så der er nok at rive i. Hun er vellidt på Christiansborg for sin saglige og næsten overstrømmende venlige facon. Men hun kan bestemt også godt bide fra sig. Og så minder hun med sin jyske accent alle om, at De Konservative ikke er noget med en ghetto i Gentofte.
Alternativet:
Alternativet er nærmest gået i opløsning siden valget i 2019 og har i dag en forperson, der forlod politik i 2018, og som ikke er valgt i Folketinget. Der har med andre ord været langt mellem snapsene i Alternativet siden valget.
Hvis man skal fremhæve en nyvalgt i 2019, må det blive Sikandar Siddique, som i dag er forhenværende medlem af Alternativet – og det siger vel næsten det hele. Under Folketingets afslutningsdebat lykkedes det Siddique at hidse temperamenterne op i salen, da han bad om et minuts stilhed for George Floyd. Det blev taget ilde op. Men man lagde da mærke til manden.
Nye Borgerlige:
Nye Borgerlige stormede i Folketinget med fire mandater, herunder selvfølgelig formanden Pernille Vermund og Mette Thiesen fra Hillerød. Siden da er det som bekendt gået frem i målingerne. Det skyldes primært formanden, men en af de meget aktive på sociale medier er Lars Boje Mathiesen, der blev valgt i Østjyllands Storkreds i 2019. Han er tidligere medlem af byrådet i Aarhus for Liberal Alliance.
Lars Bøje Mathiesen har en hel række ordførerskaber: Finansordfører for blandt andet skat, beskæftigelse, sundhed, ældre, bolig, kultur og erhverv, men overordnet har han fået titlen frihedsordfører. Han er en mildt sagt offensiv type, som har taget 'det er os imod resten af verden'-tilgangen med sig til Christiansborg. Og det sætter NB-vælgerne pris på.
Liberal Alliance:
Liberal Alliance havde et rigtigt skidt valg, der førte til et formandsskifte og tilblivelsen af det nye parti Fremad med Simon Emil Ammitzbøll-Bille i spidsen. Men én god nyhed for partiet var der da. De fik valgt Alex Vanopslagh i Folketinget, og han blev formand.
Han har flyttet partiet og har god synlighed, men der er til gengæld rod i organisationen, hvor flere dygtige chefer har forladt partiet eller er blevet opsagt. Det er langt fra sikkert, at det vil lykkes Vanopslagh at få LA på ret kurs, men det bliver helt sikkert ikke kedeligt at se ham prøve.
