Se grafikken

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Farcen om solcellerne fortsætter. Den radikale klima-og energiminister Martin Lidegaard bliver nu beskyldt for sidste år selv at have talt det solcelle-boom i gang, som ender med at koste skatteyderne milliarder på gund af en alt for attraktiv støtteordning. 

For halvanden uge siden kulminerede solcelle-sagen foreløbigt, da Martin Lidegaard  måtte indkassere en såkaldt ’næse’ fra Folketingets Energiudvalg, fordi han ikke havde oplyst om et hul i solcelle-loven fra november sidste år, der havde til formål at mindske statsstøtten til nye anlæg. Loven blev vedtaget, efter at der nærmest var sket en eksplosion i salget af solcelle-anlæg, fordi det var blevet en bombe under statskassen.

Regningen - svarende til cirka to mia. kr. - opstod, fordi solcelleejere slap for at betale moms, tillæg og afgifter til statskassen for deres strøm og endda kunne sælge deres overskydende strøm til gunstig pris.

  BT har foretaget en gennemgang af ministerens udtalelser samtidig med antallet af nye anlæg i 2012. Det viser, at ministeren har snakket og snakket, mens salget - og dermed regningen til skatteyderne - bare er steget og steget. 

Martin Lidegaard udtalte sig første gang om, at det kan være nødvendigt med et lov-indgreb, hvis der kommer et boom i solgte solceller i DR-magasinet ’Penge’ 2. maj 2012.

- Der er ingen støtteordninger, der varer evigt, forklarede ministeren i programmet om den attraktive solcelle-ordning.

En statistik over solgte solceller fra Energinet.dk viser, at salget netop i maj begyndte at stige støt, og da ministeren i juni måned igen er i medierne med en udmelding om, at støtteordningen vil ende, tager salget yderligere fart.

I september går Martin Lidegaard flere gange i medierne og udtaler sig nu lidt mere håndfast om et indgreb.

- Det er nu helt åbenlyst, at vi ikke bare kan fortsætte som hidtil, sagde ministeren til Jyllands-Posten 26. september.

Og samtidig med ministerens udmeldinger viser statistikken, at salget nærmest eksploderer. Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt mener, at Martin Lidegaard har opført sig direkte uansvarligt.

- Det eneste, der er sket, efter alle hans udtalelser i medierne, er, at salget bare er eksploderet, fordi folk helt naturligt ville skynde sig at få et solcelleanlæg under den attraktive ordning, siger Lilleholt, der mener, at ministeren skulle have indkaldt til forhandlinger om et hasteindgreb allerede i forsommeren.

- Vi var helt klar til at indgå et hasteindgreb allerede før sommerferien og kunne på den måde have sparet staten for en formue. Ministeren har snakket løs i medierne, men rent politisk har han siddet med hænderne i skødet, siger Lars Christian Lilleholt.

Martin Lidegaard forsvarer sig med, at der i foråret 2012 var enighed blandt alle partier bag energiforliget om, at tiden ikke var inde til at reducere støtten til solceller, og derfor kunne han ikke bare gribe ind.

- Siden skete der flere ting, der fik udviklingen til at gå stærkt. Blandt andet blev der indført en forbedret mulighed for erhvervsfradrag, som mange, der har investeret i solceller, har benyttet. Efter sommerferien blev det mere og mere tydeligt, at et indgreb var nødvendigt, skriver han til BT.

Han svarer i mailen ikke på anklagen om, at han selv bærer en del af skylden for boomet ved igen og igen at tale om et kommende indgreb.

Direktøren i Dansk Energi, Lars Aagaard, advarede allerede i maj 2012 om, at salget ville eksplodere, og han fik som bekendt ret.

- Jeg synes, ansvaret ligger hos både ministeren og resten af Energiudvalget. Da aftalen blev lavet om solcellestøtten, havde erfaringer fra andre lande med samme ordning vist fuldstændigt det samme mønster, som der senere skete i Danmark, så det burde ikke komme bag på politikerne. Men da salget som forventet begyndte at stige kraftigt i foråret, burde det have været håndteret politisk allerede der. Vi ved jo også, at eksempelvis bilsalget reagerer lynhurtigt, når der tales om, at nye afgifter er på vej, så den her udvikling burde ikke være kommet bag på nogen, siger Lars Aagaard.

LÆS MERE I BT SØNDAG

- Minister deltog i solcellefesten, inden han stoppede den