Advokat og tidligere vicedirektør i Fødevarestyrelsen Tage Siboni fik mandag en uventet rolle i minksagen, da han pludselig i Politiken gav udtryk for, at regeringens ordre om at aflive alle danske mink havde fuld hjemmel i den danske lovgivning.
Det har ellers været etableret som kendsgerning i det meste af Danmark i den seneste måneds tid, at der tværtimod ikke var lovhjemmel. Mette Frederiksen selv og flere ministre har også undskyldt i et væk.
Men ind fra højre kommer så Tage Siboni som et lys på minksagens klare himmel. Spørgsmålet er, om statsministeren nu er sluppet af krogen.
Tage Siboni, hvorfor var det lovligt at lade alle danske mink aflive?
»Det er fordi, at det følger af formålsbestemmelsen af paragraf 1 i loven om hold af dyr, at man skal sikre menneskers sundhed. Det vil sige, at alle de instrumenter, som der er i loven, kan tages i brug for at sikre det,« siger Tage Siboni og fortsætter:
»I loven har vi så paragraf 30, der beskriver, at man kan aflive dyr, hvis de er smittede, men også i et område omkring smittestedet. Det skal dog hvile på et fagligt, videnskabeligt grundlag,« siger han.
»Der har regeringen jo fået den rådgivning, at det var nærmest nødvendigt at slå mink ned i hele Danmark. Har man fået det, så mener jeg, at regeringen ikke bare har ret, men nærmest pligt til at slå minkene ned,« forklarer Tage Siboni.
Der står jo netop det med et område omkring et udbryd. Kan det område være hele Danmark?
»Ja, det mener jeg sagtens, det kan, hvis smitten kan brede sig i hele landet.«
Lad os lige slå fast: For at der skal være hjemmel i lovgivningen til at slå alle danske mink ned, så kræver det, at de relevante sundhedsfaglige myndigheder siger, at det er nødvendigt af hensyn til folkesundheden?
»Ja, det er rigtigt.«
Ok. Men det er jo sådan, at Statens Serum Institut (SSI) senere udtalte, at man ikke kan bruge deres rådgivning til at konkludere, om man skulle lade de såkaldte avlsdyr leve. Det kunne have sikret erhvervets overlevelse. Hvordan er der så stadig hjemmel?
»Altså, den videnskabelige rådgivning, som man havde 4. november, gjorde, at man havde det videnskabelige grundlag for at beslutte, at alle mink skulle slås ned. Sådan har jeg forstået sagen, men jeg er ikke hverken veterinær- eller lægelig ekspert.«
Men når SSI bagefter går ud og trækker den sundhedsfaglige vurdering væk, trækker man så ikke også lovhjemmelen væk?
»Nej, det gør man jo ikke, fordi regeringen kan og skal jo træffe beslutningen på det grundlag, som man har til rådighed på det tidspunkt. Sådan er det med alle coronarestriktionerne. Så kan det godt efterfølgende vise sig, at nogle tiltag har haft mindre betydning end andre. Det betyder ikke, at regeringen pludselig har gjort noget ulovligt.«
Men det springende punkt var jo, at SSI sagde, at man ikke kunne bruge deres rådgivning til at træffe den her beslutning?
»Altså, det må du ikke spørge mig om. Det er jo en videnskabelig vurdering, og der forelå jo en vurdering om, at mink udgjorde en risiko,« forklarer Tage Siboni.
Politiken fremlagde Sibonis argumenter for Fødevarestyrelsen, som fortsat mener, at der ikke var lovhjemmel. Styrelsen skriver som svar, at »der ikke var veterinærfaglig begrundelse for at foretage aflivning uden for den fastsatte zone på 7,8 km«.
»Derfor vil det hverken ud fra en veterinærfaglig eller en proportionalitetsmæssig betragtning være muligt at udstrække zonerne til at dække hele landet,« konkluderer Fødevarestyrelsen.
Tage Siboni, Ifølge den vurdering fra Fødevareministeriet, så er der ikke faglig begrundelse for aflivning af minkene. Hvorfor mener du så, at der er hjemmel?
»Jo, men der kan du så sige, at man glemmer at læse paragraf 1 i loven om hold af dyr. Den menneskelige sundhed er det altoverskyggende vigtige. Loven er jo ikke fra attenhundredehvidkål eller sådan noget. Loven udspringer blandt andet fra den forfærdelige Creutzfeldt-Jakobs-sygdom, som kom fra køer og ramte over 170 briter i 90'erne. Derfor var det påtrængende at lave en samlet lov, der skulle tilgodese den slags ting. Lovens forudsætning er, at man i meget høj grad skal beskytte mennesker.«
Når jeg nævner det, så er det, fordi Fødevarestyrelsens egne eksperter siger, at man ud fra deres vurdering ikke lovmæssigt kan retfærdiggøre at aflive mink i hele landet. Så er vi vel tilbage ved, at der kun er hjemmel, hvis eksperterne mener, at det udgør en sundhedsfare. Det gør de jo ikke her?
»Her må jeg bare sige, at man skal læse paragraf 1, og så skal man vide, at denne lov er skrevet for at beskytte den menneskelige sundhed.«
Men der var jo ikke hjemmel, hvis ikke eksperterne siger, at der ikke er en faglig beslutning?
»I mine øjne har Justitsministeriet jo vurderet, at der var hjemmel. Fødevarestyrelsen har jo også erkendt, at der var hjemmel, i og med at de siger, at de ville have en eksplicit hjemmel, og dermed siger de jo ikke, at der ikke var hjemmel.«
Men Fødevarestyrelsen skriver jo til Politiken, at zonerne ikke kan udstrækkes til at gælde hele landet? Hvorfor er der så hjemmel?
»Ja ja, men altså, det har åbenbart været deres argument. Men 10. november siger de, at der ikke har været eksplicit hjemmel. Det er jo ikke det samme som at sige, at der ikke har været hjemmel,« siger Tage Siboni.
