Vi kan ikke være bekendt, at lade nogle mennesker knokle sig til en tidligere død. Og ufaglærte dør tidligere. Det er et faktum. Punktum. Og det er direkte uforskammet, når Joachim B. Olsen og andre politikere forsøger at få det til at lyde som om, at den tidligere død kun er folks egen skyld.

Det her handler ikke kun om kost, motion og rygning - det hører ingen steder hjemme at antyde, at en jord- og betonarbejders fysiske slid, slæb og løft ikke går ud over kroppen.

Politikere, som har travlt med at fortælle stilladsarbejderen, kasse-assistenten eller slagteriarbejderen, at deres tidligere død bare er deres eget ansvar, burde i stedet tage ansvar for, at folk kan gå på arbejde uden at risikere at blive slidt ned af det!

Det er faktisk sådan, at mere end hver fjerde ufaglærte mand er død 10 år efter folkepensionsalderen – og det gælder kun for hver syvende mand med en akademisk uddannelse. Der er altså stor ulighed i, hvor lang pension man får. En ulighed der kun bliver større, hvis man ikke anerkender at den ufaglærtes arbejdsmiljø er afgørende.

Det er naturligvis rigtigt, at rygning, for meget alkohol og usund livsstil i det hele taget har betydning for, hvor længe vi lever. Men, kære venner, det ER altså langt fra hele forklaringen på, hvorfor ufaglærte dør tidligere end folk, som har en længerevarende uddannelse.

De politikere der påstår, at arbejdsmiljøet ikke betyder noget, bør selv gå ud og prøve, hvad et liv som betonarbejder, som SoSu eller gulvlægger gør ved kroppen! For selvfølgeligt har arbejdsmiljøet en selvstændig betydning for LO-lønmodtagernes helbred.

Selv når man fjerner rygning og motion som dødsårsager for eksempelvis en 30-årig mand, kan en højtuddannet stadigvæk forvente at leve tre år længere end en 30-årig mand med en kortere uddannelse. Det er tre år mindre til at se børnebørnene vokse sig større og nyde et velfortjent otium efter et langt arbejdsliv. Og vi taler i gennemsnit 3 år.... mange når desværre ikke hverken de 3 eller 9 års pension.

Et bedre arbejdsmiljø kræver, at samfundet i fællesskab beslutter sig for at investere i det. Og dét er regeringen, desværre, ikke så interesseret i. Det fremgår tydeligt af bl.a. årets finanslov. Her er bevillingerne til Arbejdstilsynet beskåret dramatisk. I forhold til 2016 reduceres Arbejdstilsynets midler med knap 40 mio. kr. Det betyder, at kontrollen med arbejdsmiljøet ude på virksomhederne forringes. På ti år er der faktisk blevet sparet over 177 millioner kroner på arbejdsmiljø-området.

Det siger sig selv, hvem besparelser på arbejdsmiljø går ud over!

Vi kan ikke blive ved med at skære i den forebyggende indsats, samtidig med, at vi bliver bedt om at arbejde længere og længere. Dårligt arbejdsmiljø slider i forvejen tusindvis af lønmodtagere op ”før tid”! Og nu får disse mennesker så oven i købet at vide, at det helt er deres egen skyld, når de dør i snit tre år før alle dem med mindre hårdt arbejde. Det ér altså, med forlov, ikke en særlig respektfuld måde at omtale de mennesker på, som får vores allesammens Danmark til at hænge sammen - hvad enten de står ved samlebåndet, kører bussen eller løber stærkere og stærkere for at holde hospitalerne rene. Må jeg bede om at få respekten for deres liv tilbage i debatten, tak!