Spillet om den magtfulde danske EU-kommissærpost er i gang, og igen ser det ud til, at Danmark kan høste fordel af at stille med en kvinde. Centrale kilder peger på undervisningsminister Christine Antorini og tidligere fødevareminister Mette Gjerskov som oplagte bud.
»Jeg sagde nej til en kønsskifteoperation, og derfor blev det ikke mig.«
Så kontant lød replikken fra den erfarne venstremand Bertel Haarder (V), da han på et pressemøde i 2004 blev bedt om at kommentere magtspillet om EU-kommissærposten, der var faldet ud til fordel for Haarders kvindelige kollega, Mariann Fischer Boel (V).
Haarder var ellers for længst udråbt til VK-regeringens favorit til posten, men kommissionsformand José Manuel Barroso havde forpligtet sig til at stille med mindst en tredjedel kvinder, og han var i bekneb på den front.
Så daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), slog til, da Barroso lokkede med den magtfulde post som landbrugskommissær, hvis Fogh stillede med en kvinde.
Og Bertel Haarder måtte foreløbigt lægge sin store drøm om en kommissærpost på hylden.
En lignende efterspørgsel på kjoler frem for slips er igen ved at tegne sig denne sommer, hvor det kan være en fordel for et lille land som Danmark at stille med en kandidat af feminint islæt.
Luxembourgeren Jean-Claude Juncker skal sammensætte en Kommission bestående af én person fra hvert af EUs 28 medlemslande, og han har stillet i udsigt, at han vil finde 11 kvinder.
Men det ser vanskeligt ud.
Navnene på omkring 11 EU-kommissærer er ved at tegne sig, og kun én af dem er kvinde - Italiens udenrigsminister, Frederica Mogherini, som regnes for det mest sandsynlige bud på en ny udenrigschef.
Og Juncker kan komme i vanskeligheder, hvis ikke han finder tilstrækkeligt med østrogen til kabalen, for det kan blive svært at få godkendt kommissionen i EU-Parlamentet efterfølgende, hvis ikke kønsbalancen ser nogenlunde ud.
Kommissionens nuværende ni kvindelige medlemmer inklusive danske Connie Hedegaard (K) har da også for god ordens skyld sendt et åbent brev til Juncker, hvor de opfordrer ham til at øge antallet af kvindelige kommissærer.
Berlingske har været i kontakt med centrale kilder i SR-regeringen, som deler analysen af, at Danmark kan være bedre stillet med en kvindelig kandidat. Thorning har to gange været i kontakt med Juncker, men Danmark agter foreløbigt at vente mindst et par uger endnu med at melde et navn ud, erfarer Berlingske. Intet er afgjort endnu, ligesom der kan komme nye navne på bordet i takt med, at processen skrider frem.
To kvindelige socialdemokrater bliver dog fremhævet som de mest oplagte bud.
Den ene er tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S), der overraskede positivt under det danske EU-formandskab og derfor er vellidt i EU-systemet.
Den anden er undervisningsminister Christine Antorini (S), som er tæt på statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i EU-politikken og har en bred politisk erfaring.
Sekundært kan S-veteranen og nuværende gruppeformand Henrik Dam Kristensen (S) komme i spil, ligesom tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) ofte nævnes. De er dog handicappede af deres køn, og særligt sidstnævnte er ikke populær i EU-Parlamentet efter det danske formandskab, hvor han blev beskyldt for at negligere Parlamentets rolle i vigtige forhandlinger.
Ifølge tidligere EU-kommissær og energiminister Poul Nielson (S), så er Mette Gjerskov undervurderet i den danske offentlighed som et bud på en EU-kommissær.
»Det må absolut være en socialdemokrat, ellers bliver der ballade. Hvis det skal være en kvinde, så kan jeg ikke lade være med at pege på Mette Gjerskov. Hun er enormt flittig, hurtig og veluddannet. Det er ved skrivebordet om aftenen, at det store arbejde ligger som kommissær, hvis man vil sætte sig i respekt og have anerkendelse bordet rundt,« siger han.
En kvindelig dansk kandidat er dog langtfra garanti for en tung post, fordi Danmark ikke er euroland, og fordi feltet af kommissæraspiranter ser ualmindeligt stærkt ud denne gang. Omkring fem lande stiller med tidligere stats- og regeringschefer, ligesom der er flere tidligere finans- og udenrigsministre blandt de foreløbige navne.
Venstreveteranen Bertel Haarder opfordrer da også regeringen til ikke at lade sig »tyrannisere« af, at Juncker mangler kvinder. Han husker kun alt for godt, hvordan »kvindeargumentet blev brugt« mod ham i 2004.
»Jeg håber ikke, der bliver udnævnt en kvinde, bare fordi hun er kvinde. Hvis regeringen har en meget god kandidat, som er mand, så gælder det om at få det meldt ud meget tidligt. I mit tilfælde i 2004 ventede Fogh så længe, at Barroso nærmest var nødt til at forlange en kvinde, hvis det skulle godkendes i Parlamentet,« siger Bertel Haarder.
