Mon ikke hun i dag alligevel fortryder, at hun efter justitsminister Morten Bødskovs afgang i december fik sagt, at Enhedslisten er farveblinde, når det handler om at fælde ministre.
- Det her handler ikke om, hvilken farve regeringen har, eller hvilken minister der sidder på hvilken post, sagde hun og gjorde det klart, at hendes grænse går ved, om man lyver overfor Folketinget. Det havde Morten Bødskov gjort, og derfor røg han.
Men hvad nu hvis det viser sig, at statsminister Helle Thorning-Schmidt kendte til Bødskovs løgn allerede i november og ikke først tre uger senere i december, da han gik af?
Foreløbig har Enhedslisten klogelig valgt at lade alle døre i denne sag stå åbne, indtil forløbet er ordentligt belyst. Der kan sagtens være en god forklaring på, at Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen ikke opdagede, at noget var i gære ovre i Justitsministeriet. Han kan have været i god tro, sådan som han selv forklarede i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag. Måske læste han slet ikke de belastende mail, som han modtog, særlig grundigt. Man skal huske, at alt dette trods alt skete 19. november, da hele det politiske Danmark var optaget af kommunalvalget. Og alle mails var mærket 'til orientering'. Han skulle med andre ord ikke svare på dem.
Christian Kettel Thomsens bedste forsvar i denne sag hviler på den præmis, at der ikke var nogen røde lamper, der blinkede foran ham. Man kan ikke bebrejde ham, at han ikke opdagede, at Morten Bødskov ville beklage, at han havde ført Folketinget bag lyset. Men stiller Enhedslisten sig tilfreds med den udlægning?
I morgen vil Enhedslisten på samrådet med Thorning sikkert bore i denne forklaring og spørge ind til, hvorfor Kettel Thomsen ikke reagerede. Det er det store spørgsmål. Og svaret på det kan blive Enhedslistens mareridt, for hvad skal Pernille Skipper og Johanne Schmidt-Nielsen egentlig stille op, hvis skeletterne pludselig begynder at vælte ud af skabet? Svaret er: De aner det ikke.
Enhedslisten står splittet mellem to hensyn. På den ene side har man sagt, at man er farveblind. På den anden side kan man ikke bare vælte en statsminister. Havde det været en hvilken som helst anden minister, havde man ikke blinket et sekund. Et stormløb på Thorning kan derimod bringe Løkke tilbage til magten og sende Enhedslisten ud i den politiske kulde. Dette politisk-taktiske hensyn vejer særdeles tungt for Enhedslisten, og hvis de måtte påstå noget andet, lyver de. Ingen tvivl om det.
Hvis Thorning har graverende nye oplysninger i sagen, håber Johanne Schmidt-Nielsen, at hun vil ringe til hende før samrådet, der finder sted fredag eftermiddag. Ellers er der en risiko for, at Enhedslisten ikke kan styre forløbet og er nødt til at handle mere eller mindre i panik. Man holder endda muligheden åben for at indlede en forhandling med Thorning om en eller anden form for blød landing, hvis det bliver nødvendigt.
Indtil da, holder Enhedslisten krudtet tørt. Hele folketingsgruppen er sat på standby i tilfældet af, at man efter samrådet får brug for at træde hurtigt sammen. Fredag holder alle vejret. Ikke siden Poul Schlüter for 21 år siden blev væltet på Tamil-sagen, har Christiansborg været skueplads for et lignende drama.
