Der kommer ikke flere liveopdateringer for i dag. Se mere på bt.dk for flere sportsnyheder. Herunder kan du se historier, der ellers har været på denne søndag. Tak for nu!

21.19 - FODBOLD: Real Betis foran i pausen mod Real Madrid
En kæmpe overraskelse kan være på vej i La Liga. Betis, der ikke har vundet i lang tid i ligaen, er foran 1-0 i Zinedine Zidanes tredje kamp som Real-træner.

20.38 - FODBOLD: Real Madrid bagud
Zinedine Zidane har kun hentet sejre som Real Madrid-træner, men kort inde i kampen mod Real Betis er man kommet bagud på et drømmemål af Alvaro, der flugtede bolden op i modsatte hjørne.

19.58 - HÅNDBOLD: Ingen russisk gave til Danmark
Det havde været en lille gave for de danske semifinale-drømme, hvis Rusland kunne tage point fra tyskerne. Og det var tæt på. Med 11 sekunder igen - ved stillingen 29-28 i tysk favør - havde Rusland bolden, men det lykkedes ikke at få sendt udligningen i mål. Tyskland fører mellemrunde-puljen med seks point. Danmark og Spanien har hver fire.

19.36 - FODBOLD: Vestergaard fik fuld tid - Højbjerg bænket
Jeg kan også lige fortælle, at Werder Bremen med Jannik Vestergaard på banen i hele kampen vandt med 3-1 ude over Schalke 04. Hjemmeholdet brugte ikke Pierre-Emile Højbjerg.

19.29 - HÅNDBOLD: Her er Danmarks startopstilling
Så er der kun godt en time til kampen mod Spanien, og den danske startopstilling er klar.
SE DEN HER

19.01 - FODBOLD: Van Gaal dårligere end sin forgængere
Manchester United er midt i en nedtur og ligger 10 point efter topholdet Leicester. Du kan her se en statistik, der viser, at manager Louis van Gaal er dårligere end sin forgængere.
LÆS MERE HER

18.53 - FODBOLD: Chelsea vinder på Emirates
Leicester og Kasper Schmeichel beholder førstepladsen i Premier League efter 23 runder. Det står fast, efter Arsenal tabte 0-1 til Chelsea på hjemmebane.

18.26 - HÅNDBOLD: Sådan stopper vi Spanien
Nu er der ikke så længe til Danmarks første mellemrundekamp ved EM. BT har taget en snak med landsholdet om, hvordan vi stopper modstanderne i aften.
BLIV KLOGERE HER

18.02 - FODBOLD: Det er sjovt det her

17.46 - FODBOLD: Stor Flamini-chance før pausen
Det er endnu ikke til at se, at Arsenal kun spiller med 10 mand mod Chelsea. Det er ret lige, selv om Chelsea fører 1-0. Mathieu Flamini fik netop en stor chance foran mål kort før pausen, men scorede ikke.

17.38 - FODBOLD: Wilbek stopper i Brøndby
Ulrik Wilbek har i to år været ansat som konsulent i Brøndby, men nu stopper samarbejdet.
LÆS MERE HER

17.33 - HÅNDBOLD: Danmark uden Tomas Svensson
Når Danmark i aften spiller første kamp i mellemrunden ved EM i Polen, bliver det uden assistenttræner Tomas Svensson på sidelinjen. BTs reportere på stedet, Johnny Wojciech Kokborg og Søren Paaske, fortæller, at Svensson er ude med sygdom.
LÆS MERE HER

17.24 - FODBOLD: Chelsea straffer Arsenals 10 mand
Diego Costa har gang i en god kamp på Emirates. Først fik han Arsenal reduceret til 10 mand, og nu har han scoret kampens første mål.

17.21 - FODBOLD: Wolfsburg tabte
Det hjalp alligevel ikke det store at skifte Nicklas Bendtner ind. Wolfsburg tog fra Frankfurt med et nederlag på 2-3. Meier blev hattrick-helt med et mål kort før tid.

17.19 - FODBOLD: Mertesacker får rødt
Arsenal er i store problemer hjemme mod Chelsea. Der er kun spillet 18 minutter, da Diego Costa tager et træk forbi Per Mertesacker, og tyskeren fælder angriberen som bagerste mand og ryger ud.

17.06 - FODBOLD: Bendtner-effekten virker
Mere skulle der ikke til. 2-2. Det var Schürrle, der scorede.

17.05 - FODBOLD: Frankfurt i front - Bendtner skiftet ind
Som sagt så gjort. Men der skulle lige et mål mere til, så kom Nicklas Bendtner ind. Det var igen Meier, der scorede.

16.53 - FODBOLD: Frankfurt udligner
Så er der scoret igen i Frankfurt, og denne gang er det hjemmeholdet, som er kommet på tavlen mod Wolfsburg. Det var topscorer Alexander Meier, der scorede til 1-1. Det kan forhåbentlig få Wolfsburg til at skifte Bendtner ind...

16.33 - FODBOLD: Almebäck tæt på at blive solgt
Den svenske spiller Michael Almebäck har ikke været den store succes i Superligaen for hverken Brøndby eller Esbjerg, og ny synes forsvarsspilleren, der kun har et halvt år tilbage af sin kontrakt med Brøndby, snart at være fortid i Danmark.
LÆS MERE HER

16.23 - FODBOLD: Swansea vandt over Everton
Vi fik ikke flere mål end de tre i første halvleg mellem Everton og Swansea, og dermed blev det til en 2-1-sejr til waliserne.

16.16 - FODBOLD: Pause i Frankfurt - Wolfsburg
Lukas Hradecky er har trods et mål til Wolfsburg en rigtig god dag i Frankfurt-kassen og har afholdt gæsterne fra at være foran med mere end et mål. Holdene er gået til pause med 1-0.

15.58 - FODBOLD: Wolfsburg i front
Så blev den tidligere Superliga-spiller Lukas Hradecky passeret i Frankfurt-målet. Og nej, det var ikke en af Nicklas Bendtners konurrenter til en startopstilling, der scorede. Men nærmere forsvarsspilleren Dante.

15.37 - FODBOLD: Bendtner er på bænken
Vi har også fået gang i Bundesliga-kampen mellem Eintracht Frankfurt  og Wolfsburg, og vores danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner er på bænken. Kunne være sjovt, hvis han kommer ind mod Lukas Hradecky i Frankfurts mål.

15.18 - CYKLING: Skelde overvejer nyt cykelhold
Michael Skelde undersøger lige nu mulighederne for at starte et cykelhold fra bunden af, men det er ikke givet, at det kommer til at ske. Der er dog en anden mulighed for et comeback til sporten for Skelde.
LÆS MERE HER

15.13 - HÅNDBOLD: Stort interview med Mikkel Hansens far
I dag er Danmarks største håndboldspiller uden tvivl Mikkel Hansen, men der var engang, hvor farmand, Flemming Hansen, også var ret ferm med den lille runde. Vi har mødt den ene part af det forældrepar, der har skabt Mikkel Hansen.
LÆS INTERVIEWET HER

15.05 - FODBOLD: Swansea lyner igen
Der er kun spillet 35 minutter på Goodison Park, og vi har allerede fået tre mål. Denne gang var det André Ayew, der kunne bringe Swansea foran med 2-1 på et skud fra kanten af feltet.

14.58 - FODBOLD: Everton udligner på hjørne
Gæsterne føring holdt ikke længe på Goodison Park. Hjemmeholdet kunne på et hjørnespark sørge for balance i regnskabet ved Gareth Barry, der helt udækket kunne rette bolden i mål.

14.50 - FODBOLD: Swansea scorer på straffe
Swansea er foran på udebane mod Everton. Målmand Tim Howard lavede et klodset straffespark på André Ayew, da han kom for sent på en tilbagelægning, og islændingen Gylfi Sigurdsson bankede straffesparket op i det ene målhjørne. 1-0.

14.42 - FODBOLD: Everton møder Swansea
Inden dagens helt store brag mellem Arsenal og Chelsea bliver spillet, kan Premier League også byde på et opgør mellem Everton og Swansea, og jeg skal nok holde jer opdaterede på den kamp, når der sker nogle spændende ting. Det har der ikke gjort i de første 15 minutter. 0-0.

14.18 - FODBOLD: Sviatchenko i modvind i Celtic
Har I set, at den danske landsholdsspiller Erik Sviatchenko er kommet i modvind, allerede inden han har spillet et minut for sin nye klub Celtic? Han udtalelser er desværre ikke faldet i god jord, selv om de nok ikke er ment, som de er blevet opfattet.
LÆS MERE HER