I aften skal Mikkel Hansen og resten af landsholdet tæmme den spanske tyr. Her fortæller faren Flemming Hansen om mennesket Mikkel og vejen til toppen af international håndbold.

Det giver mening, når man ser ham. De store hænder, de brede skuldre, de markerede ansigtstræk. Han er far til en af verdens bedste håndboldspillere. Og det giver mening. For de ligner hinanden.

Flemming Hansen arbejder hos Nordsjællands Politi. Her er han efterforsker i personfarlig kriminalitet. Det er ham, der lægger brikkerne til puslespillet i sager om grov vold og drab.

Privat er han far til Mie, Mette og Mikkel. Og det er netop sidstnævnte, snakken falder på i dette interview. Mikkel Hansen er i øjeblikket på alles læber som herrelandsholdets absolut største stjerne, der i disse dage spiller EM i Polen. I aften venter storopgøret mod Spanien, hvor Mikkel Hansen spiller en vigtig rolle.

Talentet har han ikke fra fremmede. I 70erne, 80erne og lidt af 90erne var far Flemming kendt for sit snu løbeskud, der var med til at gøre ham til en profil i toppen af dansk håndbold hos Helsingør – og på det danske landshold, hvor det blev til over 100 landskampe og en OL-deltagelse i Los Angeles 1984.

Når Flemming Hansen i sit daglige arbejde skal sætte sig ind i kriminelles tankegang, prøver han også at relatere til, hvilket miljø de kommer fra. Deres opvækst, de ydre påvirkninger. Mennesker påvirkes af miljøerne, de færdes i. Og det var næppe tilfældigt, at Mikkel Hansens kærlighed faldt på håndbold efter de mange ture med faren i Helsingør-hallen og familiens passion for sporten.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Pressemøde med herrelandsholdet i Gdansk fredag d. 15 januar 2016. Mikkel Hansen under pressemødet. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Pressemøde med herrelandsholdet i Gdansk fredag d. 15 januar 2016. Mikkel Hansen under pressemødet. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Også god til fodbold og tennis

»Han spillede også fodbold, da han var lille, og det var han også dygtig til. Og når man gav ham en tennisketsjer i hånden, var han også dygtig til det. Han var en af halungerne, som vi kaldte dem i Helsingør. Der skulle bare være fem minutters lediggang inde i hallen, så var de inde og træne skudvarianter og konkurrerede om, hvem der kunne lave en skruebold længst ude fra cafeteriet,« fortæller Mikkel Hansens far.

»Hele familien snakker jo håndbold. Vi har altid været interesseret i det. Og så er det måske, at det falder ud til den side. Selvom det også godt kunne være blevet fodbold,« fortæller Flemming Hansen om sønnens opvækst.

Meget er sket siden de dage. Nu er Mikkel Hansen i den absolutte verdenselite. Han spiller i en af verdens bedste klubber, Paris Saint-Germain. Og når Danmark spiller slutrunder som nu ved EM i Polen, kigger alle på ham, når kampene skal afgøres. Ligesom den i aften mod Spanien. Det er ham, der er stjernen. Dertil kommer store forventninger.

»Jeg er sikker på, at han godt kan lide det pres. Det har han det fint med. Han ved, at det forpligter at være dygtig. Det var ligesom vores dronning sagde i nytårstalen: ’Vi skal gøre os umage’. Det er lige meget, hvad han spiller, så vil han gerne vinde. Om vi spiller tomands-whist eller ludo, så vil Mikkel ikke… Det er altid sjovere at vinde end at tabe. Det bliver ikke forbigået i tavshed, hvis man har slået sin far. Eller omvendt,« griner Flemming Hansen.

Stort talent og store drømme

I en periode på to sæsoner spillede faren selv som deltidsprofessionel i norske Stavanger. Drømmen om et liv i håndboldens verden forplantede sig også i sønnens tanker.

»Han har altid været dedikeret til det. Han var vel ikke mere end 12 år gammel, da han spillede i Helsingør, og vi var nede med drengeholdet for at se Flensburg-Handewitt spille i en Europa Cup-kamp. Da spillerne løb på banen, trak han mig i armen og sagde: ’Ej far, det kunne jeg godt tænke mig’. Det er jo alle håndboldspilleres drøm at blive professionelle. Mange børn har heldigvis nogle mål, og det skal de have lov til at have hele vejen, selvom vi måske godt ved, at nogle af dem ikke når dem. Så når de måske nogle andre mål.«

Men hvorfor blev det så lige netop Mikkel Hansen, der nu løber på banen foran tusindvis af tilskuere på den ypperste håndboldscene?

»Mikkel havde jo et talent. Han var en lille fyr, der ret tidligt var rigtig god til at læse spillet. Selvom han ikke dengang havde fysikken, kunne han tænke to-tre aflevering-er længere frem i spillet. Ungdomstrænerne forklarede ham, at selvom han ikke lige havde fysikken dengang som nu, var det en force, han havde. Det gav motivation,« siger faren og tilføjer om sønnens stræben efter verdenstoppen:

»Mikkel er meget målrettet og er god til at sætte sig selv mål. Han er ikke altid lige tålmodig til at vente på det. Han har det ligesom alle andre. Vi vil gerne have, der sker noget i morgen. Noget af det handler om at sætte nogle kortvarige og måske nogle lidt længere mål. Han har en god agent i Claus Flensborg (tidligere landsholdsspiller og holdkammerat i GOG, red.), som er god til at udfordre på nogle områder.«

Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

Én ting er det sportslige pres, men i takt med, at Mikkel Hansen har udviklet sig til en af verdens bedste, er interessen for ham steget. Både på og uden for banen.

Og her kommer vi tilbage til snakken om miljøet. Menneskers ophav. Mikkel Hansens ophav. For opvæksten på Helsingør-hallens trægulv har påvirket ham, mener faren.

Begge ben på jorden

»Når man er i et sportsmiljø, ved vi godt, vi er afhængige af hinanden – og det er ikke kun ens egne evner. Det lærer man i en holdsport. Man kan ikke bare tage skyklapperne på. Man må også tage hensyn til højre fløj og de andre.«

»Og Mikkel ved også, at uden sine medspillereer man måske ikke så god. Det handler også om at have nogle dygtige medspillere. Dem, der kan det unikke, er tit dem, der løber med laurbærrene og overskrifterne. Men han ved, at han er afhængig af andre. Han stiller også høje krav. Både til sig selv og til andre. Men han hviler godt i det, og han er god til at være ydmyg. Vi har et ordsprog, der hedder: ’Dem, man møder på vej op, møder man også på vej ned’. Man må gerne være bevidst om, at man er dygtig og fortælle om det, men det skal ikke give anledning til, at man ændrer personlighed. Og dér synes jeg, at han har været god til at holde begge ben på jorden,« siger Flemming Hansen, inden han tilføjer med et smil:

»Han har jo også et par søstre… Kommer man for højt op derhjemme, skal man nok komme ned på jorden igen. Det skal familien nok klare. Og det er et eller andet sted også det sundeste. Det tror jeg.«

Foto: Christophe Petit Tesson
Vis mere

Aldrig ’Vild med dans’

Men selvom Mikkel Hansen udmærket kender til mediernes store interesse i ham, værner han stadig om sit privatliv. Det er bare sådan, han er.

»Jeg tror ikke, at Mikkel har interesse i at deltage i alt muligt andet end det, der har med håndbold at gøre. Jeg vil tage meget fejl, hvis vi kommer til at se Mikkel i ’Vild med dans’. Det tror jeg ikke, du skal regne med. Han er også en privat person. Og det, synes jeg, er fair nok. Det er ikke, fordi han ikke giver alle håndboldelskerne noget. Hvis du så i AG København-tiden, stod han altid en time efter og skrev autografer. Det er ikke, fordi han ikke forstår det aspekt. Men han er en privat person. Eksempelvis når vi er sammen.«

»Nu bor han i en så stor by som Paris, hvor man kan smide en hætte-trøje over hovedet. Og det er ikke, fordi de ikke bliver genkendt dernede, og hvis folk vil have en autograf, får de det. Men jeg tror, det er dejligt, at medierne ikke kan nå ham hele tiden.«

»Mikkel trives i Paris. Han er interesseret i kunst, og der må man sige, at han er i en fantastisk by, der hele tiden byder på nogle nye ting.«

For tiden er bopælen i Paris dog byttet ud med Polen, hvor Danmark går ind i EM-mellemrunden med gode muligheder for en semifinaleplads og drømmen om medaljer. Da BT forleden spurgte Mikkel Hansen om, hvad der skulle til for, at han kom i gang til EM, svarede han stille og roligt:

»Det skal du ikke være bekymret for.«

Det behøver ingen at være. For arbejdet med at blive bedre stopper aldrig.

»Man kan ikke komme uden om talent, men det er også hårdt arbejde. Mikkel har en gang før haft titlen som verdens bedste håndboldspiller, og det har givet ham mod på endnu mere. Han ved godt, hvad der skal til. Han ved godt, at det kræver fysisk træning om sommeren, når alle andre ligger på stranden. Det er også de lærepenge, man får med på vejen, før man finder ud af, hvordan man gør det lige nøjagtigt på sin egen måde.«

En af verdens bedste håndboldspillere gør det på Mikkel Hansen-måden.