Lyt til artiklen

B.T.-muldvarp var til fredagsbøn i pakistansk moske i København og fik hurtigt hjælp til at sende sine to små døtre på genopdragelse via muslimsk netværk.

Organisation Minhaj Ul-Quran arbejder helt åbent i det muslimske miljø på at sende danskfødte børn flere tusinde kilometer væk fra Danmark på genopdragelse. Med skjulte optagelser foretaget af en hemmelig muldvarp i miljøet kan B.T. nu for første gang afsløre, hvor organiseret genopdragelsestrafikken mellem Danmark og Pakistan er.

B.T.s muldvarp løfter dermed sløret for, at pakistanske forældre har totalt frit spil, når de sender deres små døtre og drenge på genopdragelse langt, langt væk fra Danmarks grænser.

For en uge siden var B.T.s pakistanske muldvarp inde i Minhaj Ul-Quran moskeen i Valby i det sydvestlige København. Opgaven var simpel. Han skulle finde en kontaktperson, der kunne hjælpe ham med at sende sine to små døtre på genopdragelse, fordi de var blevet for danske.

Blot 15 minutter efter vores agent, som vi kalder Hamid, gik ind i moskeen, fik han et telefonnummer på en person, der kunne hjælpe ham med hans problem. En ældre herre, som Hamid aldrig havde set før, gav ham mobilnummeret i moskeen. Alt foregik helt åbenlyst, uden hvisken - og Hamid fik flere opmuntrende nik fra andre muslimske mænd.

»Det var kun godt, at han ville sende sine døtre på genopdragelse. Det var nemlig vigtigt, at de ikke blev for danske,« lød reaktionerne fra nogle af mændene.

Dagen efter ringede Hamid til mobilnummeret, der på oplysningen tilhører organisationen Idara Minhaj Ul-Quran på Valhøjvej i Valby. Samme sted hvor Hamid var til fredagsbøn.

Døtrene skal genopdrages
Hamid præsenterede sig som en mand fra Aalborg med to døtre. En på ti og en på 13, der var blevet for danske.

Han fortalte, at han var træt af at høre på de samme dumme spørgsmål fra danske lærere, hvor han igen og igen skulle svare på spørgsmål om, hvorfor hans døtre ikke måtte komme med på lejrskole, og hvorfor de ikke måtte have svømning sammen med drenge. Hamid fortalte manden fra den muslimske organisation, at han havde hørt, at han kunne hjælpe ham med at sende sine døtre på genopdragelse.

»Selvfølgelig kan vi det,« lød svaret.

Herefter var det et sandt slaraffenland. Hamid kunne vælge en ren koranskole, hvor hans døtre kun skulle lære om Koranen. Selvfølgelig en ren pigeskole.

Hamid kunne få det præcist, som han ønskede det.

Gode erfaringer
Manden fra Minhaj Ul-Quran fortalte Hamid, at organisationen havde gode erfaringer med at sende pakistanske børn, der var blevet for danske, på genopdragelse. »Du skal slet ikke være nervøs,« lød det opmuntrende.

Hamid ønskede, at hans børn skulle gå på en af de mest strenge og fundamentalistiske skoler, Idara Minhaj Ul-Quran i byen Gujrat, der ligger i Punjab-provinsen, Pakistan. Et sted, der udefra ligner et fængsel, og som den norske menneskerettighedsorganisation Human Rights Service for en uge siden i B.T. beskrev således:

»Forholdene inde i Idara Minhaj-skolen var modbydelige. Det lignede et fængsel. En stor borg uden vinduer. Der var mørkt, koldt og ingen elektricitet. Det var et uhyggeligt syn.«

Samtidig slog den norske organisation fast, at der både sad danske, svenske og norske piger derinde.

Manden i Minhaj Ul-Quran i Danmark kendte udmærket skolen. Hamids to piger kunne sagtens komme til at bo der, lød svaret: »Det er en meget god skole. Du kan få det, som du vil have det. Min familie i Pakistan skal nok se efter dine piger dernede.«

mbk@bt.dk, kje@bt.dk