Ny forskning viser, hvordan verdens fem største kattedyr er beslægtet. Både løver, tigre, leoparder, jaguarer og sneleoparder har parret sig på kryds og tværs.
Forskere har endelig fået det sidste af de fem store kattedyrs arvemasse kortlagt – nemlig jaguarens. Det vil sige, at de nu har kortlagt de fulde genomer for løver, tigre, jaguarer, leoparder og sneleoparder.
»Vi kan blandt andet se, hvorfor tigre har fået striber, og hvorfor jaguaren har så stort et hoved,« fortæller en af forfatterne bag det nye studie professor William J. Murphy fra Texas A&M University.
Forskere har i mange år spekuleret over de store kattedyrs slægtskab - og der er gode grunde til, at det har været svært at afkode de store kattedyrs slægtskab.
Dyrene har nemlig selv haft lidt vanskeligt ved at finde ud af, hvad der var en løve, en tiger, en jaguar, en leopard og en sneleopard, og de har i tidens løb fået unger med hinanden på kryds og tværs.
Derfor er dele af eksempelvis sneleopardens arvemasse tæt på identisk med tigerens, mens andre dele ligner leopard- eller løvegenomet.
Det har forvirret forskerne og fået dem til at drage forkerte konklusioner.
»Først når vi kigger på hele genomet, får vi det fulde overblik og kan hitte rede i slægtskabet,« siger William J. Murphy.
Nu tænker du måske: "Hør hov, lever tigre ikke i Asien, løver i Afrika og Jaguarer i Amerika? Hvordan kan de så have fået unger med hinanden?"
Svaret er ifølge William J. Murphy, at alle de store katte stammer fra Asien, hvor en fælles forfader til dem alle sammen levede for 4,5 millioner år siden.
Herfra blev de forskellige arter dannet, hvorefter de spredte sig ud over næsten hele kloden.
»På forskellige tidspunkter i de mellemliggende år har de haft rig mulighed for at støde på hinanden og få unger sammen,« fortæller forskeren til Videnskab.dk.
Kun fordi blandt andet mennesker har udryddet dem fra forskellige områder, findes der eksempelvis ikke længere løver eller tigre i Europa. Samtidig er alle arternes udbredelse blevet voldsomt reduceret.
Resultatet af de mange parringer mellem arterne kan i høj grad ses i dyrene i dag. Blandt andet tyder forskningsresultatet på, at jaguaren kan takke løven for sit gode syn. Generne stammer nemlig fra den.
»Det er nok den største overraskelse: At de forskellige arter har blandet sig så meget med hinanden, som de har, og at vi kan se, hvordan de har draget fordel af det hver især,« siger William. J. Murphy.
Forskerne kan også se, hvilke gener der spiller en rolle i store kattes forskellige karakteristika.
Det kan de gøre ved at se på forskelle genomerne imellem. Blandt andet kan forskerne se, at jaguaren har to helt unikke gener, som har med kraniet at gøre, og som muligvis er med til at give jaguaren sit karakteristiske, brede hoved. Hos mus er generne nemlig også associeret med et bredt hoved.
Derudover har forskerne også fundet nogle gener, som, de mener, er med til at give de største nulevende kattedyr, tigerne, deres striber.
Det nye forskningsresultat kan – foruden at give en større indsigt i de forskellige arter – også være med til at optimere arbejdet med at bevare arterne fremover.
