Striber og streger: Punktum, punktum, komma, streg... sådan tegnes sæsonens 'steg'.

I en kriseramt verden, hvor kaos hersker, og over 26 millioner borgere i EU står uden arbejde (kilde: Eurostat), er skarpe linjer én af sæsonens største tendenser. Måske de hårdt optegnede streger er et ubevidst ønske om orden i kaos?
De stringente striber er 'fængslende' forårsbebudere hos Marc Jacobs (hovedfoto), Vivienne Westwood, Paul & Joe, Dolce & Gabbana, Moschino og et utal af andre designere i denne sæson..
Sidst de stramme linjer rasede var i ’the swinging sixties’, hos bl.a. designeren Mary Quant.

Asymmetri


Foto: Producenten
Vis mere


Bejlerne bliver helt rundtossede af begejstring, når du ifører dig denne stribede og asymmetriske ’Tex’ bomuldskjole fra Vila.dk. Vælg mellem str. xs-xl til 249,95 kr.

Elegant


Foto: Producenten
Vis mere


Har du ikke bestået den store geometri-eksamen, kan du tilføre forårsgarderoben lidt stribet schwung med Esprits elegante bomuldsjakke med guldknapper (findes også i gul/hvid) til 750 kr. i xs-xl.

Marcs model

Foto: Producenten
Vis mere


Marc Jacobs byder på striber ’en masse’ i sin forårskollektion, hvor bl.a. denne charmerende ’Scooter’ kjole i str. xs-large huserer. Set hos Net-a-porter.com og Mytheresa.com til ca. 3.957 kr.

Stringens


Foto: Producenten
Vis mere


High-street-højborgen H&M sætter en fed streg under den grafiske tendens med denne stribede kjole med ’indbygget’ slankende effekt til 199 kr. i str. xs-xl hos Hm.com

Ladylike


Foto: Producenten
Vis mere


Et flatterende og feminint bud på sæsonens stribede svinkeærinder finder man hos mesteren, Malene Birger, der står bag ’Lullian’ kjolen i str. 32-44 til 1.999 kr. Bymalenebirger.com

Swinging Sixties



Backstage-foto fra et af designeren Mary Quants modeshows i London i 1960erne. Billedet dokumenterer med al tydelighed, at vores appetit på streger og stringens har mere end blot et par sæsoner på bagen.

Bouffant



Tendensen fra de svingende 1960erne har også indtaget manken. Det høje hår - bouffanten - er tilbage. Ved forårets modeshows var frisuren bl.a. at finde på catwalken hos Moschino og Marc Jacobs. Pust volumen i dit flade hår med Lee Staffords fyldegivende ’Double Blow Mousse’ (brugt på modellen på fotoet) til 79 kr. (forhandler: 38 10 01 11) en rundbørste og en føntørrer.

Forårsbebudere



Garnér grafikken med sorbet- og pastelfarvede negle. Lauders kreative direktør, Tom Pecheux, har plukket den parisiske forårsbuket - Heavy Petals - i delikate nuancer af bl.a. lavendel, koral og himmelblå til farvehungrende fingre. 190 kr. stk. Magasin.dk