Juraprofessor peger på terrorlovgivning som principielt problem frem for ministers udtalelser i terrorsag.
København. I nogles øjne var justitsminister Søren Pind (V) nok en kende vidtløftig i retorikken tilbage i februar, da han besluttede at rejse tiltale mod fire mænd for medvirken til terror. Navnlig set i lyset af, at de fire mænd tirsdag blev frifundet.
Men som straffeloven er skruet sammen, er det ifølge strafferetsprofessor Gorm Toftegaard Nielsen kun forventeligt, at en tiltale i en terrorsag bliver ledsaget af bemærkninger fra politisk side.
- Man har valgt at lave straffeloven, så det er ministeren, der skal rejse tiltale i terrorsager. Og det er forkert. Man bør afskære beslutningen om tiltalerejsning fra politisk indblanding, siger Gorm Toftegaard Nielsen.
I februar beskrev justitsministeren bevismaterialet i sagen som "overbevisende" over for DR. Også over for Ritzau var Søren Pind mere direkte, end anklagemyndighedens repræsentanter normalt er, når der rejses tiltale i en sag.
- Man kan med sikkerhed føre bevis for, at de pågældende har medvirket i Omar el-Husseins misgerninger ved at udlevere ammunition, i forhold til da han skulle bruge det ved synagogen, lød det dengang fra Søren Pind.
Udtalen kunne synes at være på kant med retsplejelovens paragraf 1016 a, som forbyder personer, der i embeds medfør er beskæftiget med en straffesag at udtale sig offentligt om skyldsspørgsmålet.
Justitsministeriets kommunikationschef afviser over for Ritzau, at Søren Pind vil komme med sit syn på sagen og en forklaring på, hvad han helt præcist mente med sine udtalelser dengang i februar.
Efter domsafsigelsen i terrorsagen tirsdag var sagens forsvarsadvokater ikke blege for at pege fingre ad Pind. Advokat Jesper Storm Thygesen sagde til Ekstra Bladet, at Pind ikke havde kunnet styre sine følelser. Advokat Michael Juul Eriksen kaldte frifindelsen for "en blodtud" til Pind.
Men ifølge Gorm Toftegaard Nielsen er det ikke Søren Pind, der skal kimses ad. Det er lovgivningen.
- Hvis man ville undgå, at disse sager skulle blive politiske, så skulle man ikke have lavet loven på den måde. Man kan jo ikke forvente, at en justitsminister vil tale på samme måde som en højesteretsdommer eller en rigsadvokat, siger Gorm Toftegaard Nielsen.
I retsplejeloven står der, at justitsministeren i udgangspunktet skal blande sig uden om tiltalerejsning. Blander han sig alligevel, skal han give en skriftlig begrundelse, og Folketingets formand skal underrettes.
Men i terrorsager er der en undtagelse. Her står der nemlig i straffeloven, at det er justitsministerens afgørelse, om der skal rejses tiltale eller ej.
/ritzau/
