Da et jysk par for et år siden blev fængslet for børneporno, kunne politiet begynde optrevlingen af en international pædofili-ring. Det har indtil nu ført til anklager mod otte mænd i USA.

I Fresno, Califonien, er fem mænd i alderen 29 til 42 nu tiltalt for børnepornografi og har udsigt til hver ti års fængsel. Lloyd Alan Emmerson, en kiropraktor fra byen Clovis, står i forvejen tiltalt for seksuel udnyttelse og distribution af materialer indeholdende seksuel udnyttelse af mindreårige.

Amerikansk politi fandt over en million billeder fordelt på 450 cd'er i mandens praksis; på mange af billederne optrådte kiropraktorens patienter, familiemedlemmer og naboer.

De amerikanske formodede pædofile er tilsyneladende en del af den internationale pædofili-ring, som dansk politi har stået bag optrevlingen af, og indtil videre har efterforskningen ført til 25 tiltaler i USA og Europa. Ringen betragtes som et af de mest vidtforgrenede og sofistikerede børneporno-netværk til dato.

Sagen startede i november sidste år, da politiet i Ringkøbing kunne anholde et ungt kærestepar for produktion og salg af børneporno, som blandt andet omfattede sex-misbrug af kvindens dengang 11-årige datter fra et tidligere forhold. Manden, som var IT-tekniker, filmede de seksuelle ydmygelser af steddatteren og solgte dem videre til pædofile i mindst ti lande via internettet.

Manden blev opdaget, da en opmærksom computerbruger faldt over et bøneponografisk billede på nettet, hvor manden var iført en t-shirt med firma-navn. Politiet kunne hurtigt identificere manden og ransangede derefter parrets hjem, hvor de fandt store mængder billeder af sex-misbrugte børn af groveste karakter på parrets computer.

Deudover fandt poltiet en lang liste med navne på personer i et verdensomspændede pædofili-netværk; den liste, som nu har ført til de seks amerikanske tiltalte mænd.

Politiet iværksatte umiddelbart efter listens fund en omfattende aktion med navnet, »Operation Hamlet«, hvor den danske mand blev betragtet som et nøglemedlem af pædofili-netværket.

I august kom de amerikanske myndigheder med de første resultater af »Operation Hamlet« fra den anden side af Atlanten: En pædofil mand, som »blot« var en af de små fisk i netværkværket, blev dømt 20 års fængsel, mens en anden tiltalt mand begik selvmord, inden hans sag kom for retten.

Det er ikke første gang, at en dansker har været en del af inderkredsen i et globalt børneporno-netværk. I 1998 blev den dengang største børneporno-sag herhjemme oprullet; en 41-årig familiefar, som arbejdede under dæknavnet »Guldlok« blev idømt fem års fængsel for sex-misbrug af sin seks-årige datter og bagmandskab til børneporno på nettet.

Dengang var det belgisk politi, der blotlagde et gigantisk netværk af børnepornoudbydere og -brugere, da de efterforskede den til dato nok mest omtalte og bestialske pædofile, Marc Dutroux.

Han blev i 1996 arresteret for sex-mishandling og drab på fire piger, som blev holdt fanget i kældre under hans lejede huse. Efter vedvarende sex-mishandling blev to otte-årige piger sultet ihjel, mens to teenagepiger direkte blev dræbt af Dutroux.

Med de kyniske og uhyggeligt afstumpede handlinger indledte poltiet er efterforskning, der ledte frem til danske »Guldlok«, som var en af belgierens primære internet-kontakter. Dutrouxs sag forventes på grund af omfattende tekniske undersøgelser først at komme i retten næste år.