Gulddreng er for tiden på sin første Danmarksturné, hvor han forleden spillede i et udsolgt Store Vega.

Publikum elskede det og skreg med på alle de store hits, men anmelderne syntes, det var noget lort og særligt Ekstra Bladets kronisk mavesure anmelder Thomas Treo kvitterede med sølle to stjerner og overskriften: ’Gulddreng færdig: Sidste års model’.

Da Gulddreng torsdag aften troppede op på den røde løber til årets Zulu Awards, havde han følgende besked til Thomas Treo og de andre sure anmeldere:

»Som Thomas Helmig engang sagde til mig: Det er mig, der står derude og banker på og beder dig om at prøve at forstå – at der ikke findes noget, der hedder dårlige anmeldelser, Gulddreng. Bare tag det roligt. Der findes kun dårlige anmeldelere. Thomas Treo gør mig ikke så meget.Jeg giver en fadøl Thomas,« svarede han med et smil.