Kim Kardashian og Kanye Wests skilsmisse har været et brandvarmt emne længe.

Men nu er der noget, der tyder på, at kendisparret alligevel ikke er helt færdige med hinanden.

Kilder tæt på parret fortæller TMZ, at kærligheden mellem de to verdensstjerner – måske – stadig har en chance.

Parret skulle i øjeblikket ses for at arbejde på deres forhold. Det oplyser TMZ, der også er i besiddelse af nyere billeder af de to stjerner sammen.

Parret nåede at være gift i syv år inden Kim søgte om skilsmisse. Her er paret sammen til WSJ Magazine Innovator Awards tilbage i 2019.
Parret nåede at være gift i syv år inden Kim søgte om skilsmisse. Her er paret sammen til WSJ Magazine Innovator Awards tilbage i 2019. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Selvom skilsmissen ikke officielt er fejet af bordet, mener kilderne, at chancen for at parret finder sammen igen er reel. For selvom Kim Kardashian og Kanye West er kendt for deres mange uenigheder, er kærligheden mellem dem ikke til at tage fejl af.

Noget, der senest blev bekræftet, da Kim Kardashian mødte op til Kanye Wests 'Donda listening party' med parrets fælles børn. Her indtog hun – iført en Balenciaga couture brudekjole – scenen under det afsluttende nummer, 'No Child Left Behind'.

Ifølge kilderne, er det især parrets ønske om at sikre de bedste omstændigheder for børnene, der giver anledning til håb om genforening.

I februar 2021 søgte Kim Kardashian efter syv års ægteskab om skilsmisse fra Kanye West. Parret har sammen fire børn, Psalm på to år, Chicago på tre, Saint på fem og North på syv.