I går blev deltagerne i det nye TV3-program så præsenteret. Men én deltager glimrede ved sit fravær: Oliver Bjerrehuus.

Den danske model og reality-stjerne Oliver Bjerrehuus er nemlig kommet så alvorligt til skade under indspilningerne af TV3-programmet 'Stjernerne på Vippen', at han ikke var i stand til at deltage ved gårsdagens pressemøde. Han har blandt andet pådraget sig en dobbelt diskusprolaps.

Han kom til skade, da et udspring gik grueligt galt.

- Det er sgu noget pis, for at sige det lige ud. Jeg har aflyst alt arbejde, fordi jeg ligner klokkeren fra Notre Dame, siger Oliver Bjerrehuus til bt.dk.

stjerner på vippen


Et spring fra 7,5 metervippen under indspilningerne til TV3s nye program 'Stjernerne på Vippen' har gjort ham ukampdygtig og uden i stand til at arbejde.

- Lige nu har jeg aflyst alt arbejde, fordi jeg har så mange spændinger i ryggen. Når jeg sover, kan jeg ikke ligge med strakte ben, fordi jeg har spændinger over hele ryggen. Jeg er på kraftigt smertestillende, så alt i alt er det bare nedtur, siger han

Oliver Bjerrehuus er netop blevet far til en lille pige og udover hende, har han en tre-årig pige som kræver opmærksomhed.

stjerner på vippen


- Det er også hårdt for familien, for jeg kan ikke løfte mine børn. Især min tre-årige er inde i fase, hvor hun vil løftes hele tiden, men det kan jeg simpelthen ikke, så de lider også.

Verdens fedeste program


Oliver Bjerrehuus fortæller, at han aldrig har været en del af et program, hvor det var så sjovt og udfordrende på samme tid. 

- Jeg lider af højdeskræk, så det var en pisse fed udfordring for mig. Jeg gik helt vildt op i det, og trænede alt hvad jeg kunne. Jeg fik virkelig blod på tanden, så derfor er det bare surt, at jeg nok ikke kan lave udspring i et par år.   

Hvor længe Oliver Bjerrehuus er ukampdygtig er uvist, men indtil videre har han fået et genoptræningsprogram, som i hvert fald tager et par måneder.

stjerner på vippen