Den 66-årige skuespiller Dennis Quaid og den 27-årige universitetsstuderende Laura Savoie har netop sagt til hinanden og kan nu kalde sig for mand og kone.

Parret blev forlovet sidste år i oktober og blev altså gift den 2. juni. Til People har Dennis Quaid udtalt, at brylluppet var smukt, selvom det ikke helt blev som planlagt.

Det var nemlig det helt store bryllup, som parret havde stablet på benene. De skulle have været gift på Hawaii i april og have holdt en reception for familie og venner i Nashville, men det blev aflyst på grund af corona.

Parret blev derfor gift uden familie og venner tilstede, men det gjorde bestemt ikke brylluppet mindre værd:

»Bare det at kigge ind i hendes øjne. Hun var den smukkeste brud,« siger Dennis Quaid til People.

Det er dog ikke alle af Dennis Quaids følgere på Instagram, der synes om, at han er blevet gift med så ung en kvinde. Blandt andet er der en følger, der skriver:

'Du var 40, da hun blev født. Hvad er der i vejen med dig', mens en anden følger trop og skriver: 'Er den mand ikke 100 år? Jeg troede, at han var ved at give sit barnebarn eller sådan noget væk. Og vent. Hvor mange gange har han været gift. Fem gange eller sådan noget.'

Men blandt de negative kommentarer er der da også en del følgere, der ønsker parret tillykke.

Det nygifte par mødte hinanden under et forretningsevent, og de begyndt at date i maj 2019. Det er altså gået stærkt, men som Dennis Quaid selv siger, så var det »kærlighed ved første blik.«

Det faldt ellers mange for brystet, da det blev offentliggjort, at Dennis Quaid havde slået kløerne i den noget yngre kvinde. Han gik derfor ud og fortalte om forholdet tilbage i november 2019. Her udtalte han blandt andet følgende til The Guardian:

»Du bestemmer ikke selv, hvem du bliver forelsket i. Jeg bliver ikke nemt forelsket. Men jeg kan ikke lade få menneskers mening kontrollere det. Jeg har været gift tre gange, og dette bliver den sidste. Det ved jeg. Jeg føler det, som om jeg har fundet min rette livsledsager.«

Dennis Quaid har tidligere været gift med P.J. Soles, Meg Ryan og Kimberly Buffington.

Sidstnævnte har han tvillinger med, som i dag er 12 år, og derudover har han en søn på 28 år med Meg Ryan.