»Det er så skønt.«

Sådan lyder det fra komiker Brian Mørk, da B.T. ringer til ham for at spørge, hvorfor hans hus er gået på tvangsauktion. Det svar havde vi ikke forventet, men der er en god grund til det.

»De sidste ti år har jeg ikke haft råd til at bo der. Huset er forurenet af klor, så det har ikke været til at sælge,« fortæller han.

Hver gang han og ekskonen Signe har kontaktet en mægler, har de fået samme svar:

»Det hus kan ikke sælges.«

Derfor er det en kæmpe forløsning for den 45-årige komiker, at han endelig får huset ud af verden og kan komme videre.

Et hus går på tvangsauktion, hvis man ikke betaler renter og afdrag på huset til tiden.

Har det stået på længe nok, kan kreditorerne begære boligen solgt på tvangsauktion. Det samme kan Skat gøre, hvis man ikke betaler sine ejendomsskatter.

For nyligt Brian Mørk fundet et nyt lejemål, hvor han og børnene Darwin og Linnea allerede er flyttet ind.

»Nu kan vi endelig trække vejret igen,« siger han.

Det nye hus ligger i samme by.

»Mine børn går i skole i Kalundborg, så der bliver jeg,« siger han.

Den lille familie har stadig nogle ting stående i det gamle hus, men de er 'så godt som flytttet,' fortæller han.

»Det er langt billigere end at bo i det gamle hus,« siger en lettet Brian Mørk.

Han og Signe Duus Mørk gik fra hinanden i 2012.

I 2002 debuterede Bran Mørk som standupkomiker, og i 2007 fik han sit eget talkshow, 'Brian Mørk Show', på TV 2 Zulu