En et år lang konflikt mellem de to stjerner Mason Mount og Toni Kroos ser ud til at fortsætte.

I 2021 mødtes Chelsea og Real Madrid i en duel i Champions League, og her kom de to spillere på kant med hinanden, da Toni Kroos inden det afgørende opgør udtalte, at han ikke ligger søvnløs over Chelseas styrker, og da det engelske hold efterfølgende slog spanierne ud, var det tid til at få hævn for Mount, som replicerede:

»Jeg så, at én af deres spillere inden kampen sagde, at han ikke ligger søvnløs omkring nogen spillere. Men som hold burde de ligge søvnløse over os,« sagde Mount og fulgte op:

»Vi giver så meget, forsvarer os for livet, og vi gav ikke mange chancer væk. Vi er solide, og det skal vi holde kørende.«

Mason Mount var slukøret efter nederlaget til Real Madrid.
Mason Mount var slukøret efter nederlaget til Real Madrid. Foto: SUSANA VERA
Vis mere

I denne uge var det så tid til revanche for Real Madrid, da klubben lavede et stort comeback på hjemmebane og slog Chelsea og Mason Mount ud af samme turnering, og nu er en opsigtvækkende video dukket op.

Den viser Toni Kroos trække hånden op over øjnene og spejde langt efter noget.

Kort efter viser samme klip, at Mason Mount i forvejen stod i samme positur, hvilket mange på det sociale medie Twitter tolker, som om Kroos håner Mount som følge af deres uoverensstemmelse.

Kommentarerne lyder blandt andet sådan her:

»De hånede Kroos efter sidste års triumf. Nu er det hans tur.«

Og:

»De hånede ham sidste år. Hævnen er sød.«

»Der er gået et år, og det nager ham stadig.«

Sidste kapitel i historien om Mount og Kroos er måske ikke skrevet.