Festlighederne i Buenos Aires oven på River Plates triumf i Copa Libertadores endte i ballade.

De første mange timer blev søndagens 3-1-sejr over rivalen Boca Juniors fejret uden optøjer, men til sidst endte det alligevel i voldelige sammenstød mellem River Plate-fans og politiet.

Det beretter mediet Infobae ifølge nyhedsbureauet dpa.

Umiddelbart efter midnat lokal tid begyndte fans af River Plate at kaste sten og flasker mod politiet.

TOPSHOT - Fans of River Plate celebrate at the Plaza de la Republica, Buenos Aires, Argentina after the team won the all-Argentine Copa Libertadores final against Boca Juniors at the Santiago Bernabeu stadium in Madrid, Spain on December 9, 2018. (Photo by RAGGIO ALBERTO / AFP)
TOPSHOT - Fans of River Plate celebrate at the Plaza de la Republica, Buenos Aires, Argentina after the team won the all-Argentine Copa Libertadores final against Boca Juniors at the Santiago Bernabeu stadium in Madrid, Spain on December 9, 2018. (Photo by RAGGIO ALBERTO / AFP) Foto: RAGGIO ALBERTO
Vis mere

Betjentene svarede igen med tåregas og gummikugler. Flere blev anholdt, og tre politibetjente kom til skade.

Det var netop bekymringer for sikkerheden, der fik Det Sydamerikanske Fodboldforbund, Conmebol, til at flytte kampen mellem de to Buenos Aires-klubber til Madrid i Spanien.

Det første finaleopgør mellem de to klubber på Boca Juniors hjemmebane var endt 2-2.

Returkampen hos River Plate blev udsat kort før kampstart, efter at Boca Juniors' spillerbus blev udsat for stenkast på vej til stadion.

Foto: IVAN PISARENKO
Vis mere

Foto: ALBERTO RAGGIO
Vis mere

Foto: ALBERTO RAGGIO
Vis mere

/ritzau/