NBA-spilleren Tristan Thompson og realitystjernen Khloé Kardashian slog op, efter hans utroskab kom frem i medierne.

Han havde været sin kæreste og barns mor utro med en ven af Kardashian-familien. Og i søndagens finaleafsnit af Keeping up with the Kardashians blev det afsløret, hvordan Khloé Kardashian fik den hjerteskærende nyhed.

Tristan Thompson havde været til fest med nogle venner, hvor han mødte Jordyn Woods, der er gode venner med Kylie Jenner. Det skriver People.com.

Herefter fik søsteren Kim Kardashian via veninden Larsa Pippen at vide, at Tristan Thompson og Jordyn Woods havde været sammen den pågældende aften.

I afsnittet ser man 34-årige Khloé Kardashian tale med den 13 år yngre Jordyn Woods om, hvad der skete. Og ifølge Kardashian var det et mærkværdigt opkald.

»Hun sagde noget a la 'Han forsøgte at kysse mig' og 'Jeg kan ikke huske, om vi gjorde det eller ej'. Jeg sagde til hende, 'hvis du er nervøs for at sige noget, så kan du skrive til mig',« siger hun i programmet.

Jordyn Woods tog mod tilbuddet, men vendte først tilbage længe efter sin egen deadline. Her indrømmede hun utroskabet over for Khloé Kardashian.

Det fik forståeligt nok realitystjernen op i det røde felt.

»Jordyn ved, hvad Tristan og jeg har været igennem… Jeg er så rasende. Og hun giver ham skylden. Det er deres begges skyld,« siger hun med henvisning til, at han tidligere har været hende utro.

Tristan Thompson indrømmede utroskabet over for Khloé Kardashian i en besked. Hun kalder ekskærestens opførsel for 'klamt'. Hun er forståeligt nok dybt berørt af omstændighederne.

»Mit hjerte er knust. Jeg føler ikke noget som helst. Jeg er i chok. Det er så ydmygende, det er hårdt og der er dage, hvor man bare har lyst til at tude,« siger hun.

Jordyn Woods forhold til familien Kardashian har selvklart taget skade over episoden. Ifølge Peoples informationer bor hun ikke længere sammen med Kylie Jenner, men de er forblevet venskabelige. Dog er de ikke i nærheden at være så tætte, som de var før.