Statsledere fra hele verden er repræsenteret, når dronning Elizabeth skal begraves.

Dog er der få, der ikke kommer af den ene eller anden grund.

Ruslands Vladimir Putin er ikke inviteret grundet krigen i Ukraine, og Volodymyr Zelenskyj fra Ukraine kan ikke deltage, fordi hans land er krig med Rusland.

Men Storbritannien har haft stor interesse i at vise, at de står sammen med Ukraine mod Rusland.

Derfor deltager førstedamen fra landet, Olena Zelenska, uden sin mand ved begravelse.

Førstedamen var sammen med ukrainske ambassadør i Storbritannien til stede i Westminster Hall.
Førstedamen var sammen med ukrainske ambassadør i Storbritannien til stede i Westminster Hall. Foto: JOE GIDDENS
Vis mere

Den ukrainske manuskriptforfatter ankom allerede til London søndag, hvor hun først mødtes med hertuginde Kate og efterfølgende så dronning Elizabeths kiste i Westminster Hall..

B.T.'s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, fortæller, at det skam er ganske tilrettelagt, at førstedamen fremvises på denne måde ved begravelsen..

»Storbritannien har på intet tidspunkt lagt skjul på, at de støtter Ukraine i denne her krig. Derfor er det jo også meget symbolsk, at førstedamen skal ind og tale med hertuginde Kate, og at der sendes billeder ud af deres møde.«

De to kvinder mødtes til audiens søndag.
De to kvinder mødtes til audiens søndag. Foto: POOL
Vis mere

Han forklarer, at grunden til at præsidenten ikke selv er til stede skyldes krigens udvikling.

»Der er ikke en officiel udmelding, men det må antages, at det er blevet besluttet, at præsidenten ikke kan forlade Ukraine lige nu, og at man derfor har valgt at sende førstedamen for også at vise, at man naturligvis gerne vil repræsenteres ved statsbegravelsen.«

Jakob Illeborg er ikke i tvivl om, at man fra det britiske kongehus er godt tilfredse med, at førstedamen deltager.

»Der er en god signalværdi i det. Selvfølgelig ville de gerne have, at præsidenten var med, men det er helt forståeligt, at han bliver i Ukraine.«