»Man hører faktisk også Bjarne Corydon give svar på tiltale. Han synes jo, de er nogle kæmpe narhoveder, for nu at…« når Ditte Okman at sige, før Anna Thygesen afbryder: »Assholes.«
»Ja, altså, man behøver næsten ikke oversætte det. Der er sådan en lille fight dér,« afslutter Ditte Okman.
Den lille fejde, som fredagens panel i 'Det, vi taler om', omtaler, finder sted i og omkring Socialdemokratiet. Den nye generation mod den gamle.
Mette Frederiksen og hendes følgesvende mod Helle Thorning-Schmidt-holdet med blandt andre Bjarne Corydon i spidsen.
Centralt for den »lille fight« er spørgsmålet: Hvad er Socialdemokratiet? De to generationer er ikke enige, og det fremgår tydeligt, når man læser Altingets lange feature med navnet 'Frederiksens netværk: Først erobrede de partiet, så vandt de regeringsmagten'.
Journalisten bag artiklen, Malte Bruhn, var fredag med i studiet for at udrulle fortællingen. Fortællingen om, hvordan Mette Frederiksen og co. startede i sossernes ungdomsparti, og hvordan de i dag har indtaget Slotsholmens vigtigste kontorer.
I fælles front søger de mod de klassiske socialdemokratiske vælgere – lønmodtagerne i provinsen. Ja, Kaare Dybvad forklarer sågar i artiklen, at partiet søger mod den mere klassiske socialdemokratiske ideologi.
Noget, som den tidligere ledelse bevægede sig væk fra, lyder det fra Lars Olsen i Altinget-artiklen. Han er journalist og forfatter og har i mange år fulgt venstrefløjen og særligt Socialdemokratiet.
»Partiet lå for langt til højre på den økonomiske politik og for langt til venstre på udlændingepolitikken,« lyder hans vurdering af partiet under Helle Thorning-Schmidt.
Netop dét og det faktum, at Socialdemokratiet i mange år i 00'erne og start-10'erne måtte se sig slået af Venstre og DF, fungerede som benzin for Mette Frederiksen og hendes holds ønske om en mere idelogisk politik.
Noget, de på grund af deres fælles fortid i DSU dannede fælles front om. DSU er et nøgleord, hvis man kigger på nutidens regering.
På ministerposterne, blandt pressecheferne og i embedsværket omkring regeringen vrimler det nemlig med tidligere DSU'ere – og folk med tilknytning til ungdomspartiet, som Mette Frederiksen også har haft sin gang i.
»Hun har lavet et hold omkring sig, som kan gennemføre de her ting, og som er loyale over for hende. Der er ikke så meget nid og nag, som man kender fra politik, fordi de kender hinanden og er vokset op sammen,« byder B.T.-chefredaktør Jonas Kuld Rathje i 'Det, vi taler om'.
»De er kærester på kryds og tværs, og venner på kryds og tværs. Så det giver en ret god forklaring på, hvorfor det egentlig er en stærk regering, selvom den er en etpartiregering lige nu.«
Netop at Socialdemokratiet er alene om regeringsmagten, er vigtigt for fortællingen, forklarer Malte Bruhn i programmet.
»Det er den nye fortælling. Det nye parti. 'Vi er under Mette Frederiksen'. Det skal stå meget klart for folk. Folk er nødt til at forstå, hvad det vil sige at være et socialdemokrati, så det ikke bliver mudret af De Radikale,« lyder det.
'Genfødslen' af Socialdemokratiet får dog ikke Bjarne Corydon, Helle Thorning-Schmidts sidekick og tidligere finansminister, til at klappe i hænderne.
I dag er han chefredaktør på Børsen, og han mener ikke, den nye generations politik hænger sammen. Han mener, den er »problematisk« i den forstand, at det kan få fatale konsekvenser, hvis fortællingen om det nye parti fylder mere end det reelle politiske indhold.
»Hvis dit primære behov som politiker er, at du for alt i verden skal føles og mærkes på en speciel måde, så betyder det også noget for politikken. Så betyder det, at du ikke laver økonomiske reformer, og at du kun bruger penge og aldrig sparer penge.«
Det, Bjarne Corydon kritiserer – det manglende indhold – er da også noget, der før er blevet berørt i 'Det, vi taler om'.
»Hvad er politiken? Vi har hørt om Arne, der skulle gå tidligere på pension, og så har vi ikke hørt om Arne, siden der var valg,« siger Ditte Okman og tilføjer, at der ikke er konkrete svar:
»Når der er finanslov, hører vi om alle de gode sager, men ikke hvordan de skal finansieres. I artiklen bliver S beskyldt for, at den generation af politikere ikke har oplevet nedgangen (økonomisk, red.), så de tænker økonomi på en anden måde. Man tænker ikke så meget på opsparing som på at fyre den af på den mest røde måde – på den mest S-agtige måde.«
Politisk indholdsløs eller ej, så er panelet enige om, at Socialdemokratiets fortælling virker. At de kan drage fordel af deres stærke sammenhold og fælles fortid.
»Uanset hvilken holdning man har politisk, må man tage hatten af for deres svendestykke og den røde tråd. For det er virkelig en regering, der kan rykke noget, og et apparat, der kan rykke noget,« lyder det fra Jonas Kuld Rathje.
