»Man er da ikke i tvivl, når man har fundet den eneste ene?«

Når man er vant til, at alting skal være perfekt, kan det virke som en stor overraskelse at opdage, at noget så fundamentalt som ens parforhold ikke lever op til forestillingerne om, hvordan den slags skal se ud.

Som psykolog sidder jeg over for en del klienter, især yngre kvinder, som er overraskede over deres problemer i parforholdet. De har en oplevelse af, at problemerne er unormale, og bliver overraskede, når jeg fortæller dem, at det nærmest er omvendt – det ville være unormalt, hvis der ikke var problemer af og til.

Det er normalt at have skænderier. Det er normalt, at der er perioder med manglende overskud, lyst, begejstring og forelskelse. Det er normalt med perioder uden sex. Det er normalt at blive i tvivl, om man har fundet den rette. Det er endda normalt at føle sig tiltrukket eller fascineret af en anden end ens partner i ny og næ.

Det er utopisk at tro, at parforhold ikke må have den slags udfordringer. Hvis der er tale om lange perioder med problemer, og det bliver karakteristisk for parforholdet, så skal man måske tage op til vurdering, om man er i det rette forhold. Og hvis der f.eks. er tale om vold i forholdet, så skal man ikke holde ud – her gælder det om at passe på sig selv og komme væk.

Men i langt de fleste tilfælde vil man i første omgang kunne komme rigtig langt med to ting: at arbejde på det og acceptere, at der bare vil være udfordringer, når man skal have et parforhold til at fungere.

En typisk problematik i moderne forhold er f.eks. det her med tvivlen. Vi er omgivet af så mange gode grunde til at tvivle på, om der mon ikke kunne være noget bedre lige rundt om hjørnet.

I dag, hvor vi har så mange muligheder på mange livsområder, bliver tvivlen og rastløsheden nærmest et grundlæggende vilkår. Der er så mange gode grunde til at komme i tvivl, at vi nok må acceptere, at det bare hører med.

Den verden, som sociale medier og datingapps tegner for os, er med til at give et indtryk af, at det uperfekte er unormalt. Tvivlen omkring partnervalget kan blive meget forstærket, når vi konfronteres med, at der for det første er en masse spændende 'profiler' derude, som måske ville gøre os mere lykkelige – og for det andet at de andre ser ud til at have perfekte og problemfrie forhold.

Billedet kan blive forvrænget af sociale mediers overfladedyrkelse og romantisering af virkeligheden. Den konstante påmindelse om de endeløse muligheder og succeshistorier påvirker vores relationer i højere grad, end de fleste er klar over.

Samtidig er den almindelige opfattelse af, at alting skal være omskifteligt og fleksibelt, især på jobmarkedet, med til at gøre det svært at rumme det, der er ensartet og stabilt.

Det kan opleves som voldsomt udfordrende at acceptere de forskellige faser, som parforholdet gennemgår, og særligt med unge mennesker oplever jeg, at de begynder at tvivle på parforholdet, når de ikke længere har sommerfugle i maven. Her er det meget godt at vide, at forelskelse normalt højst varer et år.

Et længerevarende parforhold kræver en tålmodighed og stabilitet, som står i kontrast til det høje tempo, vi finder i mange andre dele af livet. Når vi samtidig har en præstationskultur, som fokuserer på, at man klarer sig perfekt i alle livets arenaer, vil man være mindre tilbøjelig til at dele med sine venner, hvis det går skidt.

Og resultatet bliver, at man vedligeholder forestillingen om, at man selv er ude på et parforholdsmæssigt skråplan, mens de andres liv kører derudad på perfekte skinner.

Men selvom det ikke bliver sagt højt, kan du være sikker på, at de andre også har problemer og tvivler og mister gnisten – det er faktisk ret almindeligt og naturligt.

Der er mange gode grunde til, at parforhold er udfordrende – blandt andet fordi nogle af parforholdets dybeste værdier står i kontrast til nogle af tidens stærkeste tendenser. Det er værdier som at rumme, lytte, forstå og acceptere og til at sætte andre før en selv.

Læs meget mere om Neela og hendes psykologpraksis Encounter HER.