Der er heldigvis flest gode mennesker i Danmark, men der er godt nok også nogle trælse typer!
Der er dem, der ikke holder døren for den næste, der skal igennem. Der er dem, der ikke rejser sig for andre, der har mere brug for sædet i bussen. Der er dem, der kaster skrald på gaden eller knipser cigaretskodder i tilfældige retninger, når de har røget færdigt. Der er dem, der ikke opsamler og bortskaffer deres hundes efterladenskaber på aftenens gåtur.
Men der er faktisk nogle, der er værre endnu. Nogle, med et niveau af trælshed, der får mennesker i alle ovenstående kategorier til at fremstå som rene hædersmænd M/K: Jeg tænker naturligvis på typerne, der holder bilen ind til siden ved en landevejsbod med jordbær, æg eller kartofler og forsyner sig med herlighederne - men uden at betale.
Hvis man ser bort fra seriøst kriminelle, så må den slags mennesker være tæt på selve definitionen af et ærgerligt bekendtskab.
Nogle gange ligger de store historier gemt i de små. B.T. har den seneste tid beskrevet, hvordan flere ejere af vejboder oplever brud på den tillid, som den hyggelige småhandel bygger på. Der findes simpelthen mennesker, der stjæler både penge og varer fra de ubemandede boder, hvor overenskomsten ellers er klar og kendt af alle; du tager, hvad du skal bruge, og lægger pengene i en lille skål.
Gerly Henriksen, som sælger æg fra sin gård uden for Præstø kan berette om den slags tyverier:
»Forleden dag havde vi en fast kunde, som betalte med kontanter, og allerede næste dag manglede pengene og tre bakker æg.«
Tyverierne får hende til at overveje, om hun overhovedet gider drive boden og sælge sine æg.
Andre plagede ejere af vejboder giver også udtryk for, at de snart ikke gider sælge deres jordbær henholdsvis ærter længere.
Én fortæller, at hun alene denne sommer har haft over 100 tyverier fra sin bod. Alt fra at folk lægger en ekstra håndfuld jordbær oven i bakken, til at de napper de kolde kontanter fra tidligere kunder.
Jeg ved ikke, om de ubemandede vejboder og det tillidsbaserede system, de bygger på, er en dansk opfindelse, men det er karakteristisk for vores land, at vi har dem.
Det er endog så integreret i vores levevis, at vi kan finde på at tage det med os, når vi er på længere ophold i udlandet.
I danske soldaterlejre i Afghanistan og Irak har KFUM igennem flere år drevet soldaterhjemmene, der typisk blot omtales som 'Kuffen'. Her kan soldaterne tage et stykke kage, kaffe, sodavand eller andet for nogle småpenge efter vejbodens tag-selv-princip.
Ikke sjældent kigger besøgende udenlandske soldater måbende på systemet og proklamerer, at sådan et koncept ikke ville virke i deres områder. Men at de ville ønske, at det kunne.
Det må også være ønsket, at det vitterligt kan fungere herhjemme. Den lille historie om en æggetyv og en jordbær-svindler bliver det store eksempel på noget, vi ikke må miste mellem hinanden.
For nostalgikerne er vejboderne desuden et minde om et Morten Korch-Danmark, der på næsten alle andre områder i vores samfund er gået tabt.
Ikke alene er det rart, at man på en køretur i sommerlandet kan erhverve sig en pose friske ærter og bælge dem i bilen. Det er dobbelt rart at leve i et land, hvor vi har tillid til, at sådan en mikro-handel kan gennemføres på tillid og god moral alene.
Derfor har vi mere brug for den slags vejboder, end vi tror. Bevar vejboden! Udskam vejbodernes snylte-slyngler og landevejsrøvere!
