Rundt omkring ved landets frokostborde taler folk om, hvornår og hvordan de kan komme på pension.
Der er ikke ret mange, der gider tale om sundhedshuse eller regioner, efter Socialdemokraterne præsenterede deres udspil til en differentieret pension. Og der er ovenikøbet så meget politisk kant i udspillet, at det kan afgøre folketingsvalg.
Netop derfor arbejder regeringen og Dansk Folkeparti også hårdt - måske endda febrilsk - på at få neutraliseret udspillet fra Socialdemokratiet. Det så ikke ud af meget, da Socialdemokraterne præsenterede 'En ny ret til tidlig folkepension'.
Umiddelbart ligende det lidt sværmeriske overvejelser, nogle ukonkrete principper, en udefineret rettighed og i hvert fald alt for få penge til, at det hele hang sammen.
Men fortællingen og intentionerne bag udspillet er så stærke, at de er gået gennem befolkningen på samme måde, som Harry Potter-bøgerne tryllebandt generationer af børn, da de udkom (og nok stadig gør). Der er simpelthen usædvanligt modstandsdygtigt bundtræk i den diskussion.
Mette Frederiksen har ramt en politisk guldåre, men måske på bekostning af reformernes kronjuvel, nemlig den store brede velfærdsaftale fra 2006, som senere fik følgeskab af Løkkes tilbagetrækningsreform.
Samlet set bidrager de to reformer med næsten 120 mia. kr. til fællesskabet frem mod 2025. Og det tal vil blot vokse efter 2025. Velfærdsaftalen alene bidrager med 75 mia. kr. Oveni det kan man lægge et gigantisk øget arbejdsudbud. Det er simpelthen reformernes reform.
Den ypperste kronjuvel i den samlede danske reformpolitik, der fra Schlüter over Nyrup, Fogh, Thorning og Løkke har gjort Danmark rigere og rigere.
Den nuværende finansminister har sagt, at de store reformers tid er forbi, og Socialdemokraterne har klinisk renset ordet 'reform' ud af deres nye principprogram. Og der er bestemt al mulig grund til at tale om, hvornår og hvordan vi skal gå på pension.
Men vi skal huske at læse det med småt, tjekke prisen og overveje, om den er god for landet og borgerne på både den korte og lang bane.
Det er én ting at bremse reformglæden i dansk politik, men noget ganske andet at rulle den tilbage.
Man skal passe på, at man ikke hiver i en lille irriterende tråd, men ender med at trevle hele den sweater op, der skal holde os varme gennem de næste 50 års vintre.
