I takt med at sommeren er kommet tidligere end forventet til Danmark i år, har den bragt en diskussion med sig hos mig og min kæreste.

En af de skønne ting ved at være i et nyt forhold er glæden ved at lære et menneske, man holder af, bedre at kende. Hvad kan hun lide, hvad kan hun ikke lide? Og en af de ting, som netop min kæreste kan lide, har sat mig i et dilemma.

Hun kan godt lide at ligge topløs på stranden.

Da hun fortalte mig det første gang, kan jeg tydeligt huske, at det gav et sug i maven. Et af de ubehagelige af slagsen hvor du kan mærke, at din krop helt impulsivt forsøger at fortælle dig, at her er noget, som du ikke har det godt med.

Enhver mand, som frekventerede det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, ville kunne få frit udsyn til noget, som jeg ellers kun har udsyn til i soveværelset. Det var ikke en tanke, jeg kunne lide overhovedet.

Alligevel var min første indskydelse at ignorere det, som min krop forsøgte at fortælle mig og undlade at sige noget. For hvad kan jeg sige? Jeg ønsker ikke at være manden, der forsøger at diktere, hvad min kæreste må og ikke må gøre.

Alligevel er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hvis jeg kunne vælge, så ville bikinien blive på under strandturen.

Men jeg kan ikke vælge. Det er trods alt hendes krop - og hendes bryster for den sags skyld.

En af de svære ting ved at være i et forhold er, når du befinder dig i en diskussion, hvor du ville ønske, at du kunne tænke logisk og fornuftigt. Overbevise dig selv om, at det er jo bare to klumper fedtmasse, og halvdelen af befolkningen har trods alt et par. Men i stedet for logik og fornuft, så er det mavefornemmelsen og følelserne, der spiller ind.

I sidste ende fortalte jeg hende, hvordan jeg følte - og som forventet kommer det ikke til at ændre på, om bikinien ryger af på den næste strandtur.

Noget af det, som jeg elsker højest ved min kæreste, er trods alt, hvor meget hun hviler i sin egen krop, og at hun i forhold til så mange andre kan se sig selv i spejlet og grine af sit mavefedt eller potentielle skavanker.

For hende handler det ikke om, hvad andre tænker, når de går forbi hende på stranden.

Det er kun mig, som sidder med den tanke. Tanken om at mænd ikke kan og aldrig vil kunne stoppe med at seksualisere bryster – også hvis de bare ligger uskyldigt på stranden.

En gammel myte siger, at mænd tænker på sex hvert syvende sekund – det er ikke nødvendigvis rigtigt, men hvis du som kvinde har en mandlig ven, så vil jeg gerne garantere dig for, at han op til flere gange har brugt hjernekraft på at forsøge at regne ud, hvordan dine bryster ser ud.

Jeg har ofte hørt mandlige venner og bekendte, som fryder sig over, hvis de har været så heldige at ligge ved siden af en pige på stranden, som har besluttet at lade bikinitoppen blive derhjemme.

Det kommer stadig ikke til at betyde, at jeg vil løbe efter min kæreste med en burka resten af sommeren. Ligesom at det heller ikke burde ændre på, om du selv smider toppen i løbet af sommeren, hvis det er sådan, du har det bedst.

Det eneste, som forhåbentlig ændrer sig, det er min egen følelse i kroppen - ellers må jeg krydse fingre for at resten af sommeren byder på regn.