B.T. tager i december temperaturen på de kendtes jul og traditioner.

I denne uge juleshow-aktuelle Annette Heick, som stadig kan væmmes over en højst kikset julefrokost og hvert år irriteres over en særlig ting, som hendes forældre bliver ved med at gentage.

For mig er det endelig jul, når….

»Når juletræet rykker ind, og det kan godt være ret tidligt. Sidste år startede vi med at stille det i havestuen, for der var helt køligt, så der kunne det stå længe.«

»Jeg overvejer lidt at gøre det samme igen i år, for det er så hyggeligt, at man kan kigge på det længe. Og derude tager det ikke plads fra noget, og fordi der er køligt, drysser det ikke nåle.«

Mit forhold til julepynt er….

»Don’t touch. Det er mit.«

»Jeg har nogle rigtig gamle julekugler fra min mormor og morfar, som altid havde sådan et sødt juletræ, rigtig gammeldags traditionelt et.«

»Jeg arvede al deres julepynt, og jeg elsker virkelig at pynte juletræ. Noget af det allerhyggeligste ved jul er at gå og hænge ting på grenene, og de gamle kugler holder jeg virkelig af.«

»Nogle gange har jeg i antikvariater fundet andet gammelt pynt, men det er ikke det samme. For det handler jo også om, at det er et gensyn med det, som jeg elskede som barn, da vi holdt jul hjemme hos dem.«

»Men ellers er jeg ikke sådan én, der går amok med julepynt i huset, for det kan jeg ikke overskue. Jeg har gran, der hænger rundt om døren med lys på, og så laver drengene og jeg juledekorationer, for det synes jeg stadigvæk er meget hyggeligt og fornemmer også, at de synes.«

»Adventskrans plejer jeg også at lave selv, men i år kunne jeg bare så godt tænke mig for en gangs skyld at købe én, der er lidt flot og lækker.«

»Så hjemme hos os er det noget med at hænge noget op i vinduerne, som jeg synes er hyggeligt, og så har vi nogle gamle strikkede nisser, som kommer frem og sidder i sofaen og i entreen. Men det er ligesom det.«

Som enebarn var julen i nogle år svær for Annette Heick. Her ses hun som lille med sine forældre.
Som enebarn var julen i nogle år svær for Annette Heick. Her ses hun som lille med sine forældre. Foto: Tage Nielsen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Min mest kiksede juleaften og den bedste…

Årh, sådan én har jeg ikke rigtig. Jeg tror mere, at det handler om en stemning.«

»Jeg kan i hvert fald huske, at det, da jeg var i mine 20ere, var enormt svært at finde julestemningen frem.«

»For jeg var ikke barn mere, men var den eneste i familien, der ligesom var ung.«

»Det var mig og min mor, min mormor og morfar, når vi var flest. Så jeg synes, at de år var svære.«

»Men det ændrer sig helt vidunderligt, når man selv får børn. Så bliver julen ligesom noget andet.«

»Den jeg husker som en af de rigtig rigtig gode juleaftener, var i 2020, hvor alt havde været lukket ned på grund af corona.«

»Så for ligesom at give julen noget ny energi, havde jeg lagt en opgave ved bordet, som gik ud på, at alle skulle fortælle det bedste, der havde været i løbet af året.«

»Så kårede vi den, der holdt den bedste tale. Det var ret godt, for det satte ligesom nogle hjernevindinger i gang, at alle skulle tænke over noget positivt ved nedlukningen.«

Min mest kiksede julefrokost og den bedste….

»Der skal vi virkelig langt tilbage. For lige siden 2004 har jeg været væk på job hele julemåneden, så jeg er ikke til nogen julefrokoster i løbet af december.«

»Men jeg kan huske tilbage til midt i ‘90erne, hvor jeg optrådte til en julefrokost ude på Damhuskroen.«

»Der var sådan nogle båse nede foran scenen, hvor folk simpelthen lå og knaldede. Ned med trusseletten og så fik den ellers for fulde gardiner.«

»Det er sådan noget, man tror kun foregår på film. Med det var fuldstændig absurd, helt vanvittigt og ret kikset.«

»På den anden konto har vi én tradition i juledagene. Hvert år første juledag kommer vores venner Bengt og Louise på besøg, og så spiser vi rester.«

»De kommer gerne ved middagstid i jogging- eller nattøj, og har deres rester med også. Og i løbet af sådan en dag når vi at spise, snakke og snakke, se to-tre film, snakke og snakke, spise igen og småsove i sofaen.«

»Og sådan har det være hvert eneste år i sørensjaskende mange år. Det er mega hyggeligt.«

Hvert år holder Annette Heick jul med sine forældre, men én ting irriterer hende grænseløst. Her ses de tre med sønnen Storm.
Hvert år holder Annette Heick jul med sine forældre, men én ting irriterer hende grænseløst. Her ses de tre med sønnen Storm. Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det er vi altid uenige om….

»Hvert eneste år siger vi til min mor og far: ‘kom nu tidligt, så vi har tid til at snakke og hygge og så I ikke kommer midt i Disneys juleshow’. Og hvert eneste år klokken otte minutter over 16 kommer mine forældre ind af døren og larmer og ‘hej’, og en hund der gør.«

»Men hør nu her: Der er Disneys juleshow nu, og vi vil faktisk gerne have ro. For selvom vi kan det udenad, vil vi gerne sidde og se det i ro og mag.«

»Skal jeg være ærlig, tror jeg, at det er sådan noget med, at de ikke vil komme til besvær. Men de kommer til besvær, fordi de gør det sådan.«

»Så kom nu tidligt for helvede. Eller efter Disney-showet. For lige præcis Disneys juleshow er bare helligt, det skal man ikke fucke med.«

Hvis jeg får gaver, der er mindre værd end dem, jeg selv har givet, bliver jeg….

»Jeg vil jo helst ikke have gaver, og vi er ikke rigtig på gaver hjemme hos os.«

»Om morgenen får mine børn hver en gave fra os. Det er en tradition. Og om aftenen er de gaver, der er under træet, til dem fra bedsteforældrene.«

»Så kan der godt være en lille ting til mig fra Jesper eller omvendt, men det er aldrig noget stort. Det er ikke for at være uromantisk, men jeg synes ikke, at det er dét, julen handler om. Så jeg har sikkert tit prøvet at få gaver, der var mindre værd end dem, jeg havde givet, men det er aldrig noget, jeg har bidt mærke i.«

Den dyreste gave, jeg har givet, var….

»Det ved jeg sgu ikke rigtig. Måske en frakke en gang til Jesper? Men jeg er ikke engang sikker. Det ville have været i den dur, hvis det var.«

»Vi er så utroligt få juleaften. Vi giver ikke mine forældre gaver, og er helst ikke på gaver med hinanden, kun til børnene og dem er der to af, så det er ligesom det. Det er meget hurtigt overstået, må man sige.«

Den bedste gave, jeg har fået, var….

»Altså, Jesper er ekspert i at finde gaver. Det, han køber, er sådan noget wauw. Han er virkelig god til at ramme mig.«

»På et tidspunkt fik jeg sådan en lille antik broche. Den var ikke af ædelmetal eller noget, men den var simpelthen så fin, så den har jeg siddende på min frakke året rundt.«

»Den blev jeg virkelig virkelig glad for. For jeg kunne også mærke, at han havde tænkt over og gjort sig umage med den. Så han er bare rasende god til at finde noget, som jeg bliver sindssygt glad for.«

Brochen - som Annette Heick her bærer til sønnen Storms konfirmation - er den bedste gave, hun nogensinde har fået.
Brochen - som Annette Heick her bærer til sønnen Storms konfirmation - er den bedste gave, hun nogensinde har fået. Foto: PETERSEN, HENRIK R
Vis mere

Dén tradition skal de ikke røre ved…

»Vi har en årlig juletur den 23. december, som er en, jeg arrangerer hvert år.«

»Vi starter altid med en karettur, og så skal vi blive klogere, tage på et museum eller et eller andet spændende sted, som ingen rigtig havde forventet at opleve, og bagefter ud at spise.«

»Den dag er for mig langt vigtigere end juleaften. Det er os fire og min mor og far og altid mig, der står for den. Så ingen ved, hvad der skal ske, før vi sidder i kareten. Det er så hyggeligt.«

Det gruer jeg altid mest for ved julen….

»At købe gave til Jesper. For selvom det ikke er nogle store gaver, så vil jeg jo gerne købe noget godt.«

»Det giver nok lidt præstationsangst, fordi han er så god til at finde gaver, og det er jeg ikke. Jeg kan bare ikke ramme. Uanset hvor umage jeg gør mig, kan jeg bare se, at jeg ikke har ramt plet. Det er det værste.«