Under halvdelen af pædagogerne vurderer, at målet om 45 minutters daglig bevægelse i skoletiden opfyldes.

København. Det står sløjt til med at opfylde kravet om bevægelse i skoletiden. Det viser en ny undersøgelse fra pædagogernes fagforbund, Bupl.

Politiken Skoleliv refererer undersøgelsen, der viser, at under halvdelen af pædagogerne - 44 procent - er helt eller delvist enige i, at børnene får 45 minutters daglig bevægelse i skoletiden.

Det var stort set samme billede, da Bupl i 2016 gennemførte en tilsvarende undersøgelse.

Dengang vurderede 47 procent af pædagogerne, at børnene fik de tre kvarters bevægelse om dagen.

- Det er et tilbageskridt, når det viser sig, at bevægelsen står helt stille. Det viser med al tydelighed, hvor presset folkeskolen er, siger Elisa Bergmann, formand for Bupl, til Politiken Skoleliv.

Bevægelse i skoletiden var netop et af slagnumrene, da skolereformen blev vedtaget.

I forældreorganisationen Skole og Forældre ærgrer formanden, Mette With Hagensen, sig over, at det kniber med at opfylde kravet om bevægelse.

- Det er de pauser, der skal til for at få hjernen i gang igen. Nogle børn lærer bedre, når de bevæger sig, og helt grundlæggende giver det en form for fællesskab, når man bevæger sig sammen, siger Mette With Hagensen til Ritzau.

Hun mener, at problemet skyldes to ting: Manglende ressourcer og manglende viden om, hvordan man får aktiveret især de ældste børn.

- Det er rimelig nemt med de yngste elever, som er glade for at bevæge sig. Det er sværere med de større elever, som har nogle andre fag og en anden undervisning. De synes, det er akavet at bevæge sig.

- Vi ved for lidt om, hvordan vi får de unge op af stolen og i gang med at bevæge sig på en måde, der giver mening i forhold til undervisningen, lyder det fra Mette With Hagensen.

Formanden for landets skoleledere, Claus Hjortdal, mener, det er op til medarbejderne, herunder pædagogerne, at tage et medansvar.

- Hvis der er enighed om, at børnene får for lidt motion, kunne de jo tage børnene med ud og få motioneret. Det tror jeg ikke, at hverken børnene eller skoleledelsen ville være modstandere af, siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) slår dog fast, at det er skolelederens ansvar.

- Det er skolelederens ansvar at få det planlagt. Det er umuligt for den enkelte pædagog eller lærer at gennemskue, hvad de andre laver i de andre timer, siger hun til Politiken Skoleliv.

/ritzau/