Efter et år i en amerikansk high school tog den 16-årige dansk-amerikaner Marcus Randrup til Danmark for at gå i 1.g. Nu tager han tilbage til USA igen. Det faglige niveau er for lavt, fraværet for stort og respekten for lærerne for lille herhjemme, lyder hans kritik.
Marcus Randrup på 16 år har en flybillet til Los Angeles hjemme på sit værelse.
17. august klokken 15.10 letter han fra Københavns Lufthavn med den amerikanske millionby som destination, og to uger efter indfinder han sig på den lokale high school i Laguna Beach i Californien, hvor hans mor, far og søster bor.
Indtil sidste år boede Marcus der med dem. Men da den dansk-amerikanske teenager nåede gymnasiealderen, besluttede han sig for at tage tilbage til Danmark for at gå i det danske gymnasium. Et år efter har han konstateret, at det var rigeligt.
Det faglige niveau er simpelthen for lavt til, at Marcus vil spilde mere tid i en dansk skolekultur, fortæller han, og i sin tid i 1.g har han oplevet mange aflyste timer, et stort fravær blandt eleverne, få lektier og manglende respekt for lærerne.
»Jeg tager tilbage til USA, når skoleåret er slut. Jeg synes virkelig, det er utilfredsstillende, at Danmark er så langt bagud i forhold til USA i de fag, jeg gerne vil læse og arbejde med i fremtiden,« fortæller Marcus Randrup.
»Jeg havde ellers oprindeligt tænkt mig at blive her og gøre gymnasiet færdigt. Bagefter havde jeg tænkt på at begynde at læse økonomi på Københavns Universitet eller læse til ingeniør på DTU.«
Den dansk-svensk-amerikanske rejse
Marcus Randrup er født i Sverige, har en svensk mor og en dansk far og er vokset op i Danmark og USA. Han har skiftevis gået i danske og amerikanske skoler – fra 5. klasse har familien dog haft hjemme i Laguna Beach i Californien, hvor Marcus gjorde sin skole færdig.
I Laguna Beach fortsatte Marcus på den lokale, offentlige high school, hvor han tog det første år – det såkaldte freshman year, som svarer til en dansk 9. klasse. En amerikansk high school tager fire år at gennemføre, men Marcus talte med sine forældre om muligheden for at afbryde det amerikanske skoleforløb og flytte tilbage til Danmark for at tage en dansk studentereksamen.
»Min far og mor har selv gået i danske og svenske skoler. De synes, at skolerne i Danmark er bedre end de amerikanske skoler. Det var nok den væsentligste årsag til, at jeg valgte at flytte til Danmark for at gå på gymnasiet,« fortæller Marcus Randrup.
Men det var slet ikke det billede, Marcus fik, da dørene gik op til gymnasiestart sidste år i august.
»Jeg havde forestillet mig, at det faglige niveau ville være højere end det, jeg havde oplevet i USA – eller i det mindste på samme niveau. Men i et fag som matematik er Danmark langt bagud i forhold til USA. Undervisningen i en dansk 1.g svarer til det, jeg lærte i 7. klasse i USA. I Danmark er man tre år efter USA,« siger Marcus, der fortæller, at det også er et problem i andre fag, men at det er værst i matematik.
Danske elever er sløve
Det er noget nær umuligt at lave en kvalificeret sammenligning af niveauet på de danske gymnasier og de amerikanske high schools, for de to systemer er skruet meget forskelligt sammen.
I Danmark er man eksempelvis inddelt i klasser, mens man i USA har holdundervisning i de enkelte fag. Desuden skelner man ikke mellem forskellige ungdomsuddannelser i USA, så alle går på high schools, mens man i Danmark både kan på gymnasiet eller på erhvervsskole.
Undervisningsministeriet oplyser til Berlingske, at hvis man sammenligner de 15-årige i USA med de 15-årige i Danmark, ligger de amerikanske elever faktisk under niveau i forhold til de danske. Men lige netop på gymnasiet er det næsten umuligt at lave en sammenligning, for der er så stor forskel på de amerikanske high schools hvad angår geografi, socialklasser, og om de er private eller offentlige.
For Marcus har det også været lidt af et kulturchok at komme fra et amerikansk klasseværelse ind i et dansk. I timerne er der mangel på disciplin og på respekt for læreren, fortæller han, og en del elever spekulerer i at kunne have et højt fravær uden at blive smidt ud. Marcus oplever også, at skolen aflyser mange timer – noget, der stort set aldrig skete i USA. Hvis læreren er syg, kommer der en vikar.
»Jeg synes, de danske elever er lidt sløve og tager skolen useriøst. Der er så mange, der snakker i timen og ikke hører efter. De har ingen respekt for læreren. Det er helt utroligt. Det kan jeg slet ikke forstå. Når læreren forklarer noget, hører de ikke efter. De sidder og snakker med hinanden om, hvad de skal lave efter skole og sidder med computeren eller deres telefoner og hører musik.«
Men der er også en hel del, der kan distrahere i et digitalt, dansk klasseværelse, og Marcus Randrup oplever også selv, hvordan mobilen i lommen lokker, når undervisningen bliver kedelig.
For nemt at aflevere for sent
Forskellen på, hvor disciplinerede de amerikanske og danske gymnasieelever er, kan professor ved Københavns Universitet Katherine Richardson godt genkende. Hun er formand for Rådet for Ungdomsuddannelser og tidligere formand for Karakterkommissionen – og selv amerikaner.
»I USA er der generelt en helt anden tradition i forhold til disciplin, og du ville eksempelvis aldrig kalde din lærer ved fornavn. De amerikanske udvekslingsstuderende, jeg har haft, er meget overraskede over den afslappede omgangstone, der er i det danske uddannelsessystem,« fortæller hun.
Til gengæld er Katherine Richardson overrasket over, at der ifølge Marcus er så stor forskel på det faglige niveau, men hun understreger ligesom Undervisningsministeriet, at det er svært at sammenligne.
Marcus Randrup beretter også om, hvordan de danske gymnasieelever ofte klager over lektiebyrden og de mange skriftlige afleveringer, men det er Marcus ikke imponeret over. Man har god tid til at lave lektierne i Danmark – og hvis man alligevel ikke når dem i tide, får man nemt udsættelse.
»Mange af mine klassekammerater når ikke at lave deres opgaver, fordi de arbejder meget i deres fritid. Når de så skal aflevere, siger de, at de ikke har haft tid til at lave opgaven, og så giver vores lærer dem lov til at arbejde med den i nogle flere dage,« siger Marcus.
Også her er der store forskelle på USA og Danmark, forklarer Katherine Richardson.
»Vi har en helt anden pædagogisk tilgang i Danmark, hvor vi gerne vil lære unge mennesker at tage ansvar for deres egen læring. I USA bruger man afleveringer og tests på en helt anden måde, mens vi i Danmark har den tilgang, at afleveringer laver man for sin egen skyld, og man skader kun sig selv, hvis ikke man afleverer,« siger hun.
Minister: Vi strammer op
Fredag aften landede et bredt flertal i Folketinget en ny gymnasiereform, der blandt andet stiller højere faglige krav til de elever, der vil i gymnasiet, ligesom den med undervisningsminister Ellen Trane Nørbys (V) ord giver gymnasiet en »faglig opstramning«.
Marcus Randrup er ikke den eneste elev, der har langet ud efter niveauet på de danske gymnasier, og ministeren genkender da også billedet.
»Han er ikke en enlig svale. Der er mange elever, der har været ude at sige, at de synes, der skal strammes op. De har oplevet at gå i klasse med nogen, som har mere travlt med at passe deres studiejob eller gå til fester, end de har med at gå i skole. For mig understreger det behovet for, at vi skal have en faglig skærpelse af gymnasiet, og det mener jeg, vi får med den nye reform,« siger Ellen Trane Nørby.
Også formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, erkender, at de danske gymnasier »selvfølgelig kan gøre det bedre«. Hun mener dog, at de danske gymnasieelever generelt er dygtige.
»Vi skal hele tiden gøre tingene bedre. Vi har meget dygtige unge, men det betyder ikke, at alle bliver så dygtige, som de kan. Derfor er det godt, at det er nogle ting i den nye reform, som gør det muligt at følge eleverne tættere, og der bliver mere tid til fordybelse og faglighed,« siger hun.
Mens det danske skolevæsen ifølge Marcus Randrup halter efter det amerikanske rent fagligt, klarer vores uddannelsessystem sig til topkarakter socialt.
»Allerede fra første skoledag i Danmark følte jeg, at jeg var en del af et stort, accepterende fællesskab. Der er meget mere kammeratlig snak mellem eleverne her, og danske elever er enormt rare og gode til alt det sociale og til gruppearbejde. Det bruger man slet ikke i USA, hvor det handler meget om, at man skal sørge for sig selv.«
Marcus Randrup har boet hos sin farmor og farfar i det seneste år, og han påpeger også, at det danske gymnasium har givet ham en god mulighed for at kombinere skolen med sin store interesse for fodbold, som han spiller på Brøndbys U17-hold. Han er også glad og taknemmelig for al den hjælp, han har fået fra sit gymnasium, der har gjort, hvad de kunne for at få ham til at passe ind i en dansk uddannelse og skolekultur.
Kulturforskellene var dog for store, så 5. september er Marcus igen at finde i en amerikansk high school. Med ro, respekt og flid, men også uden gruppearbejde og danske ryste-sammen-aktiviteter.
