Det har bestemt ikke været sprinteren Elia Vivianis Giro d'Italia.

Den tidligere så suveræne hjemmebanehelt har gang på gang fejlet i spurten, og hans bedste resultat er indtil videre en femteplads på etapen fra Catania til Villafranca Tirrena.

Onsdag eftermiddag blev ondt værre, da en trehjulet løbsmotorcykel på klodset vis nedlagde Viviani i en rundkørsel.

Se den bizarre episode øverst i artiklen.

Elia Viviani (Arkivfoto)
Elia Viviani (Arkivfoto) Foto: LUCA BETTINI
Vis mere

Efter uheldet var Vivianis holdkammerater på Cofidis tydeligt irriterede på motorcyklisten.

Det blev til kortvarig håndgemæng, hvor en Cofodis-rytter skubbede til den skyldige official på køretøjet.

Danske Jesper Hansen, der kører på Cofidis, blev efter Vivianis styrt kaldt ttilbage for at køre sin kaptajn tilbage i løbet.

Det lykkedes efter en længere jagt på feltet, men en mærket Viviani blev kun nummer 11 i spurten, der blev vundet af Arnaud Démare.