»Du hoster godt nok meget.«
Det er snart 10 år siden, at Jeannette Schiøtt Vennerberg måtte lægge øre til bemærkningen, da hun var på vej op ad en trappe fra stuen til første sal på sit arbejde.
Det var en kollega, der lod kommentaren falde.
Jeannette Schiøtt Vennerberg husker stadig ordene, der skulle vise sig at ændre hendes liv.
»Jeg følte mig skyldig. Skyldig, over at jeg havde røget mine lunger i stykker. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var rygningen, der var skyld i, at jeg hele tiden hostede,« siger den i dag 56-årige kvinde fra København.
Hun havde hostet i årevis, og det var ligesom blevet en del af hverdagen. Det astmamedicin, hun havde fået udskrevet, virkede ikke. Derfor opgav hun at søge læge.
At opgive at søge hjælp er ikke enestående, viser en ny, repræsentativ undersøgelse, som Epinion har foretaget for Lungeforeningen.
Faktisk er det kun lidt over en tredjedel (35 procent) af dem, der har symptomer på lungesygdommen KOL, der går til læge.
Det kan for eksempel være host, åndenød, slim i luftvejene eller at man hurtigt bliver forpustet efter fysisk aktivitet. En sygdom, som cirka 400.000 danskere lider af, og som typisk opstår på grund af rygning.
»Det er ret bekymrende, når kun lidt over en tredjedel af danskerne reagerer på langvarige tegn på KOL og andre lungesygdomme,« siger Torben Mogensen, formand i Lungeforeningen og uddyber:
»Det vigtigt at reagere på symptomerne i tide, for med ændrede levevaner og medicin kan sygdommen bremses, og symptomerne mindskes, og den enkelte kan få et bedre liv,« siger han.
Bemærkningen fra kollegaen fik dog alligevel Jeannette Schiøtt Vennerberg til igen at gå til lægen.
Denne gang insisterede hun på at blive henvist til hospitalet for videre udredning frem for at tage imod medicin, der ikke virkede.
»Jeg tror, jeg havde vænnet mig til at hoste. Jeg tænkte ikke så meget over det,« siger hun.
Ifølge Lungeforeningen burde de praktiserende læger være bedre til at foretage såkaldte lungefunktionsmålinger på patienter, der gentagne gange henvender sig.
»Så flere patienter med lungesygdomme kunne findes, før det sker i dag,« siger Torben Mogensen:
»Hvis flere blev opmærksomme på deres symptomer i tide, og sundhedsvæsenet samtidig reagerede tidligt på de samme tegn, kunne vi forhåbentlig sikre, at færre mennesker skulle kæmpe med svær KOL, og flere trods konstateret KOL kunne leve et godt liv med deres sygdom,« siger han.
På hospitalet var beskeden klar: Det var KOL, som Jeannette Schiøtt Vennerberg formentlig i årevis havde gået rundt med uden at vide det.
»Det gav jo mening i forhold til, hvordan jeg havde haft det,« siger den 56-årige kvinde, der straks besluttede sig for et rygestop.
Hun havde røget, siden hun var 14 år og fast siden midten af tyverne. 20 cigaretter om dagen blev det til, da det var værst.
I dag kan hun ikke fordrage lugten af røg og lever godt trods en mindre lungekapacitet end folk uden KOL.
»Cigaretterne var jo min bedste ven. De var der, når jeg var ked af det, når jeg var glad. Der var altid sjovt i rygelejren. Men i dag væmmes jeg ved at tænke på det,« siger hun.
Dårlig samvittighed har hun dog skubbet til side:
»Jeg har dunket mig selv i hovedet. Det gjorde jeg især i de første år efter diagnosen. Men nu har jeg forenet mig med det og sagt til mig selv, at jeg ikke vidste bedre dengang. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at rette op på det.«
