»Det er sindssygt. Vi kan ikke gøre noget.«
Brian Kastberg har lige sendt afslag til to kunder, der vil have lavet tilbygninger.
»Jeg måtte sige nej, for vi har ingen ledige hænder til flere opgaver. Og der er simpelthen ikke gode håndværkere, der søger job,« siger Brian Kastberg.
Sammen med Rasmus Boiden Madsen ejer han Rødovre-virksomheden Madsen & Kastberg med 75 ansatte, der udfører bygge- og vvs-opgaver.
De får hver uge opkald fra folk, der er klar til at betale store summer for byggeprojekter. Men Brian og Rasmus må sige nej til mange.
»Der er ingen ledige håndværkere. Når vi søger folk, får vi nul ansøgninger. Man skal møde en mand på gaden og overtale ham til at skifte til os. Vores bedste mulighed er at stjæle folk fra konkurrenterne,« siger Brian Kastberg.
Problemerne for den fremadstormende byggevirksomhed kan forklares med manglende arbejdsudbud. Det vil sige, at der ikke er nok folk, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og det gælder især for folk med håndværkerbaggrund.
Manglen på ledige hænder er lige nu den største hindring for, at virksomheder kan skabe vækst. Simpelthen, fordi de bliver nødt til at sige nej til potentielle ordrer.
Hvis din virksomhed står i akut mangel på håndværkere, eller hvis du selv er en af de eftertragtede håndværkere, så skriv her
Alligevel har S-regeringen ikke afsat en eneste krone til at øge arbejdsudbuddet i det finanslovsudspil, som Nicolai Wammen præsenterede mandag.
Øget arbejdsudbud skal derimod findes i et separat reformspor, lød det fra finansministeren.
»Vi vil komme med en række initiativer, der skal sørge for, at vi kan få flere mennesker i arbejde og flere hænder ud i virksomhederne,« sagde han, mens han bekræftede, at regeringens finanslovudspil isoleret set intet gør for arbejdsudbuddet.
Og netop det møder kritik fra både støttepartiet De Radikale og fra Venstre.
»Det giver ikke mening at dele det op på den måde. Vi er mere end klar til at forhandle om øget arbejdsudbud fra starten, så lad os komme i gang,« siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.
»Restauranter har lukkedage, fordi de ikke kan skaffe personale, og flere steder i den offentlige sektor stiger behovet også. Der skal rykkes,« siger den radikale finansordfører, Andreas Steenberg.
Netop restaurationsbranchens problemer nævnte Wammen dog direkte, da han med et smil foreslog, at fyrede podere fra testcentrene kunne gå »direkte over og servere øl i ølteltene«.
Men det er langtfra nok fra de to partier, der kan blive afgørende for forhandlingerne om både finanslov og nye arbejdsudbudsreformer.
Både Troels Lund Poulsen og Andreas Steenberg peger på, at man først og fremmest skal fylde det hul på 10.000 personer, som S-regeringen har skabt gennem Arne-pensionen.
Dernæst peger begge på reformer, der skal få flere unge hurtigere i beskæftigelse og flere indvandrerkvinder i arbejde.
Venstre har allerede foreslået en ændring i dimittendsatsen, mens De Radikale vil afvente et konkret udspil fra regeringen.
Selvom regeringen ifølge B.T.s oplysninger er meget interesseret i en bred aftale over midten – meget gerne med Venstres opbakning – så sker det ikke uden videre.
»Vi vil ikke agere nyttige idioter og deltage i reformerne, hvis regeringen så bagefter bruger de penge, reformerne skaber i øget velstand, sammen med de røde partier. Sådan spiller klaveret ikke,« lyder det kontant fra Troels Lund Poulsen.
Tilbage i Rødovre er Brian Kastberg fortvivlet over, at skiftende regeringer ikke har løst problemet.
»Vi har manglet håndværkere længe. Men efter coronakrisen er det blevet voldsomt. Vi kunne måske omsætte for 20 procent mere, hvis vi bare havde nok folk til at udføre arbejdet,« siger han.
