Ajaccio fik stoppet en dårlig stime med sejren senest over Le Havre og de skal have glimrende chancer for at tage endnu et skridt mod oprykning, når Auxerre kommer besøg. Som så mange andre ø-hold, er de noget stærkere hjemme end ude, og i denne sæson har Ajaccio da også vundet seks af de ni kampe, man har spillet på Korsika.

Udover forsvareren Manuel Cabit er man i stærkeste opstilling, men han har været ude den seneste måned, så man har efterhånden fundet ud af at spille uden ham. Man har derudover reserven Mohamed Mady Camara i karantæne og ellers er alle mand klar, og optimismen er stor efter den flotte sejr over Le Havre. Optimisme er der til gengæld ikke meget af hos Auxerre. Efter en fin periode i september, er man gået helt i stå med seks kampe i træk uden sejr, og til denne kamp er man usædvanligt hårdt ramt på mandskabsfronten.

Forsvareren Carlens Arcus og Pierre Yves Polomat er begge udenfor med karantæne, mens skadeslisten er meget lang og indeholder stamspillerne Ludovic Obraniak, Yaya Sané og ikke mindst topscorer Mohamed Yattara. I forvejen er de et af rækkens dårligste udehold med blot fem point i de første ni kampe og under de givne omstændigheder er det derfor meget svært at se, hvordan de skal skabe overraskelsen på Korsika i aften.

Værd at bemærke er det også, at Auxerre ikke har de bedste erfaringer fra Stade François Coty, hvor det blot er blevet til ét enkelt point i fire forsøg inden for de seneste 10 år. Godt nok er Ajaccios målform ikke fantastisk, men alt andet lige skal de være ret klare favoritter i denne kamp.

Ajaccio - Auxerre 1
Odds 1,88 hos Bet365 (asian -0,5)
Spilstop fredag 15/12 klokken 20:00
Indsats 200 kroner