Snart kan du komme med et 'ægte' Star Wars-fly, når All Nippon Airways går på vingerne med en Dreamliner i R2-D2-farver.

Fans af den legendariske Star Wars-serie har meget at glæde sig over for tiden.

Først blev den allerførste trailer for den kommende film The Force Awakens offentliggjort, og nu får de sig så endnu en overraskelse: et fly!

Det japanske selskab All Nippon Airways (ANA, red.) har lanceret et særligt Star Wars-projekt, der blandt andet omfatter, at selskabet maler en Boeing 787-9 Dreamliner om.

Læs også:

I stedet for det sædvanlige, halvkedelige ‘paint-job’ så vil ANA’s Dreamliner ligne en flyvende udgave af den elskede Star Wars-robot R2-D2.

Flyet kommer på vingerne i løbet af efteråret, hvor det vil blive en del af ANA’s internationale flyvninger.

ANA har dog ingen direkte ruter til/fra Danmark, men måske kan man være heldig at fange Star Wars-flyet fra eksempelvis London.

Læs også:

ANA har i alt 34 Dreamlinere til rådighed - og bestillinger på yderligere 49 787’ere - men foreløbigt er det altså kun dette ene, som bliver en del af flyselskabets Star Wars-tema.